Margrethe bliver blæst bagover tilbage på sofaen, der står tæt ved vinduet. Igen rejser hun sig og nærmer sig vindueskarmen. Hun ser ned på kolonnerne. Det er nu, det sker. Det er det, de gamle i hendes familie altid talte om. Tyskerne. De andre. Fjenden. Nu skal hun prøve det.”

Sætningerne stammer fra den nye roman ‘Hjemsted’, der er forfatter, journalist og dokumentarist Anna Elisabeth Jessens fjerde og den anden, der har sit udgangspunkt i Sønderjylland, hvor hun selv er opvokset. ‘Hjemsted’ er en kollektivroman, der følger en række personer, hvis liv bliver flettet ind og ud af hinanden gennem årtier. En sønderjysk skæbnefortælling, som der står i undertitlen på forsiden af bogen, der strækker sig fra kort før udbruddet af Anden Verdenskrig og Tysklands besættelse af Danmark og helt frem til i dag.

“Heldigvis er tyskerne jo ikke fjenden i dag. Langt fra. Men det viser jo, hvad det er for en ballast, et traume, som rigtig mange sønderjyske familier har båret rundt på i generationer”, siger Anna Elisabeth Jessen.

Hun sidder i sit køkken på den gård nær landsbyen Hoptrup, hvor hun som barn jævnligt kom på besøg, og hvor hun nu har boet i knap 25 år med sin mand. Magasinet Grænsen er taget på besøg hos forfatteren, der i 2019 – kort før 100-året for Genforeningen – debuterede med romanen ‘Om hundrede år’, der var inspireret af hendes egen sønderjyske familiehistorie og havde slægtsgården, hvor hendes to onkler og en faster, alle ugifte, boede, i en central rolle. Romanen blev en stor succes og introducerede en stor læserskare til de skæbner, der findes mange af i Sønderjylland. Nu er hun tilbage med sin fjerde roman, og udgangspunktet er igen Sønderjylland.

“Sønderjylland er jo bare den mest spændende landsdel, fordi der her er noget, der er anderledes end en selv. Historien er så levende her og udsynet større. Bevidstheden, om at Tyskland og Europa ligger lige rundt om hjørnet, er gennemsyrende. Jeg oplever i hvert fald, at der her er lidt mere fantasi og forståelse for det, der er anderledes, fordi der altid har været to kulturer i området”, siger Anna Elisabeth Jessen, mens hun serverer kaffe, sønderjysk æblemost og et par småkager med chokoladeovertræk.

“Sønderjylland er ikke bare en stille udkantsregion”, tilføjer hun fra stolesædet.

Martha Get Your Gun

Hvor ‘Om hundrede år’ er inspireret af Anna Elisabeth Jessens egen familiehistorie, følger ‘Hjemsted’ i stedet en række personer, som bygger på mennesker, hun har mødt igennem sin karriere som journalist i Danmarks Radio, dels er fiktion.

Romanens kvindelige hovedrolle, lærerinden Margrethe, der i begyndelsen er præget af kommunistiske og pacifistiske tankegange, men som under Anden Verdenskrig bliver involveret i modstandsarbejdet og efterfølgende bliver gift med en præst, vil forfatteren gerne afsløre inspirationen til.

“Margrethe er baseret på Revolver-Martha, som jeg er sikker på, at mange af jeres læsere vil kende. Hun opererede her i Hoptrup under krigen. Jeg interviewede hende i 1984 som helt ung radiojournalist i DR, og det er også med i bogen”, siger Anna Elisabeth Jessen.

“I hendes dagligstue, hvor interviewet foregik, var der et stort bornholmerur, som larmede en del i min mikrofon. Tik, tak, tik, tak. Det blev jeg simpelthen nødt til at sætte i stå, så det ikke ødelagde mine optagelser. Det kunne hun ikke helt forstå. Og i bogen er det så Margrethe, der har synsvinklen, og hun synes også, det er ret tåbeligt”, tilføjer hun.

Revolver-Martha, hvis fulde navn var Martha Uldall-Jessen, blev født i Vedsted nær Haderslev i 1913 og var lærer på Hoptrup Skole i årene under Anden Verdenskrig. Som 20-årig blev hun en del af foreningen ‘Det unge Grænseværn’, der arbejdede for danskheden i Sønderjylland og imod nazismens fremgang. I den første tid under krigen fungerede Martha Uldall-Jessen i rollen som organisator og kontaktperson, men fra omkring februar 1945 overtog hun ledelsen af sabotagegruppen. Herefter var det hende, der sammen med de tre gruppeledere planlagde de enkelte aktioner, bl.a. jernbanesabotager.

Tilnavnet ‘Revolver-Martha’ fik hun efter en episode på befrielsesdagen den 5. maj 1945, hvor hun resolut afværgede, at et tilfældigt møde mellem arresterede fra det tyske mindretal, der var i modstandsbevægelsens varetægt, og en deling tyske officerer udviklede sig til en farlig situation.

“Jeg er vokset op med fortællinger om Martha, fordi min far var under hendes ledelse i modstandsbevægelsen, og han havde meget stor respekt for hende. Men jeg har også fiktionaliseret og dramatiseret hende, men i mindre grad end mine andre karakterer, der i højere grad er sammensat af flere personer og fiktive”, siger Anna Elisabeth Jessen.

Revolver-Martha, der også blev kendt under navnet ‘Hoptrups Jeanne d’Arc’, tilbragte efter krigen mange år i Sydslesvig og var med til at etablere mindretalslivet i Læk og omegn, bl.a. på den nyoprettede Læk Danske Skole, hvor hun var lærer. Senere bliver hun gift, flytter til Sjælland og så tilbage til Hoptrup, hvor hun dør i 1992.

Nutidshistorie

Historien om Margrethe og de øvrige hovedkarakterer – nordjyden Johannes, der er dansk soldat, men udvikler stor sympati for den tyske nazisme, og mindretalstyskeren Peter, hvis ugennemtænkte valg på besættelsesdagen den 9. april 1940 forfølger ham – er fortalt fra 1937 til 2022. For Anna Elisabeth Jessen mener, at det er vigtigt ikke blot at fortælle om historien for historiens skyld.

“Jeg kan godt lide at fortælle en historie, der udvikler sig og strækker ind i nutiden til det levede liv i dag. Man skal ikke bare kunne læne sig tilbage og læse en historie om gamle dage. Det finder man ikke hos mig.”

“Kapitlerne springer i tid, så man som læser selv skal tænke med og fylde hullerne ud. Det skaber dynamik, at man ikke bare sådan får det hele penslet ud. Karaktererne vokser jo. De falder ind og ud af kærlighed. De bliver ældre. De dør.”

“Og på den måde viser det også, hvor langt et liv egentligt er. Det sætter nogle ting i perspektiv, synes jeg. Jeg kan altid blive så overrasket over, at der kun gik 21 år mellem Første og Anden Verdenskrig. Det er jo virkelig kort tid sammenlignet med et helt liv”, siger hun.

Har vi overhovedet lært noget?

I ‘Hjemsted’ refererer Anna Elisabeth Jessen også til Ruslands krig i Ukraine, og her vil hun gerne have læseren til at tænke over, om vi overhovedet har lært noget af historien.

“I dag ser vi daglige reportager om russiske bombeangreb i Ukraine, et krigshærget europæisk land, hvis borgere er blevet sendt på flugt til resten af Europa. Der er igen tyske kampvogne på vej til Østfronten, og Sverige og Finland er på vej til at blive en del af NATO. Det er alt sammen noget, der havde været svært at forestille sig for ganske få år siden.”

“Er vi egentligt blevet så meget klogere af historien? Mange er vokset op med den her tanke om, at vi hele tiden bliver klogere, og da Berlinmuren faldt i 1989, ville både Sovjetunionen, Kina og Cuba blive til almindelige demokratier og det samme med de arabiske lande en del år senere. Men det er jo bare ikke sket. Der er sket noget helt andet”, siger hun.

Flygtede fra Sønderjylland

Anna Elisabeth Jessen har i dag boet i Sønderjylland i de seneste knap 25 år, men hun havde nu ikke umiddelbart forestillet sig, at hun skulle tilbage til området. Og slet ikke til familiens slægtsgård, hvor hun primært huskede de mørke stuer, de tykke gardiner for vinduerne og lugten af noget gammelt og hengemt.

“Jeg flygtede fra Sønderjylland som ung. Jeg skulle bare væk og til København og opleve noget større end landsbyen og Haderslev, hvor jeg gik på gymnasium. Så boede jeg også i bl.a. Paris, New York og Kina og var ikke tilbage i grænselandet på nær til besøg hos mine forældre. Men da mine onkler blev gamle og ville sælge gården, var det min mand, der er opvokset i Hvidovre og har gået på Rødovre Statsskole i Storkøbenhavn, som syntes, at stedet her var helt fantastisk”, siger hun.

“Og det fik mig til at se gården med et anderledes blik. De store, flotte, rundbuede vinduer. Det høje loft. Og den megen plads og frihed. Men det har man ikke rigtig blik for, når man er ung, vel? Jeg havde i hvert fald ikke drømt om, at jeg skulle overtage gården her. Men det er faktisk et vidunderligt sted.”

Et tab ikke at lære tysk

Som barn af grænselandet har Anna Elisabeth Jessen også et nært forhold til det tyske sprog. Hun har rejst og arbejdet i Tyskland mange gange, har tyske venner og kolleger, og så har hun netop tilbragt fire måneder i Berlin, hvor hun færdiggjorde den nye roman. Hun ærgrer sig over, at tiderne i dag er anderledes, så færre og færre taler tysk.

“Altså der er jo næsten ingen unge, der lærer tysk mere. Selv hernede er det vel kun unge fra det tyske mindretal, der taler tysk. Jeg voksede op med tysk fjernsyn, fordi der ikke var andet, men i dag ser de fleste jo Netflix og andet på engelsk. Det er altså en skam, når nu Tyskland er vores nabo”, siger hun.

“Det er jo også tilstedeværelsen af de to kulturer, dansk og tysk, der gør det interessant at bo i grænselandet. Men hvis færre og færre har kendskab til den anden kultur, ja, så er det et tab.”

Ikke færdig med Sønderjylland

Anna Elisabeth Jessen vil dog gøre sit for at øge interessen for Sønderjylland, grænselandet og det tyske. Der er nemlig endnu en bog på vej med udgangspunkt i den landsdelen, hun er født og bor i.

“Der kommer en roman til, men jeg vil ikke sige, hvad den handler om. Men der kommer en tredje med udgangspunkt i det sønderjyske, for jeg er slet ikke færdig med Sønderjylland. Men der går lige lidt tid, før den udkommer”, slutter Anna Elisabeth Jessen.

‘Hjemsted – en sønderjysk skæbnefortælling’ af Anna Elisabeth Jessen, 460 sider, Gyldendal, udkom den 31. marts 2023.