Demokrati er vigtigt i skolen

Forældrenes demokratiske inddragelse i bestyrelsesarbejdet er vigtig i grundskolen. Det var alle enige om i Sydslesvigteltet på Folkemødet Bornholm, da der var debat under titlen ’Mere forældreinddragelse i grundskolen – paradis eller paria?’

I debatten deltog en dansk forældrebestyrelsesrepræsentant, en fra styrelsen i Skoleforeningen fra Sydslesvig, en lærer, den ansvarlige kontorchef fra Kommunernes Landsforening og en friskoleleder.

Forældrene spiller en vigtig rolle alle steder, men forskellen på friskolerne, det danske mindretals skoler og den danske folkeskole er, at i Folkeskolen er der en joker, som kan overtrumfe forældrene, nemlig kommunerne.

På den baggrund må man også sige, at selvfølgelig kan man i Danmark lære noget af de danske skoler i Sydslesvig. For her er det ikke kommunen, men Skoleforeningen, som er styret af forældrene, der er den øverste myndighed.

Skoleforeningen driver skoler på tværs af kommunerne, så der er ingen kommune til at blande sig. Men alle, også repræsentanten fra Kommunernes Landsforening, var enige om, at demokrati og engagerede forældre er en vigtig styrke for både folkeskoler, friskoler og naturligvis og de danske skoler i Sydslesvig, da debatten handlede om forældrenes inddragelse i Sydslesvigteltet på Folkemødet under titlen

Der blev stillet spørgsmål til, hvordan man sikrer en passende balance mellem pædagogisk faglige hensyn og forældreinddragelse i grundskolen?

Og i debatten var der fokus på, hvordan skolen yderligere bliver demokratiseret, uden at vi ender med, den bliver et aktieselskab? Det danske mindretal i Sydslesvig arbejder med en styreform, der betyder, at det repræsentative demokrati i blandt andet grundskolen i høj grad er med til at definere retningen.

”I folkeskolen afhænger forældredemokratiets succes af skolelederen og kulturen i kommunen, sagde Regitze Spenner Ishøy, som er næstformand i Skole og Forældre. Hun var i debat med sin tyske modsætning ved Marie Werngreen fra Skoleforeningen.

”Vi bestemmer sådan set det hele. Vi bliver valgt fra de forskellige skoledistrikter til et fællesråd, og der tager vi egentlig alle beslutninger, som vedrører skoledriften”, sagde hun.

Fra forvaltningsniveauet deltog Peter Pannula Toft, Børn og Skolechef i Kommunernes Landsforening.

”Skolebestyrelserne kan se meget forskellige ud, nogle steder er der flere kræfter, og det har betydning”, sagde han.

Men hvordan ser de ansatte i skolerne på forældrenes indflydelse i grundskolen? Regitze Flannov er forretningsudvalgsmedlem i Danmarks Lærerforening og mener, at det er vigtigt at have øje for, hvad der er forældrebestyrelsen opgave, og hvad der er lærernes og ledelsens. Men hun mener, skolerne vil trives bedst med færre regler fra Christiansborg.

”Så er diskussionen, om friheden skal gives til kommunen eller skolerne. Jeg mener, det har stort værdi, at vi får mere autonomi på skolerne”, sagde hun.

Sune Jon Hansen, sekretariatsleder i Lilleskolerne, føjede det ekstra krydderi til debatten, at man faktisk kan gøre ting på flere måder i Danmark. For ham er mangfoldigheden af tilbud vigtig ud fra, at det er forældrenes børn, ikke statens børn.

”Forældrene kan blande sig. Det må de godt, men ikke i skolens formål”, sagde han.