Ny almanak har fokus på efterskoler

En almanak er ifølge Den Store Danske ”en årlig udgivelse, som indeholder en fortegnelse over årets dage med oplysninger om kalendariske og astronomiske forhold; ofte med tillægsstof i form af artikler af praktisk, faglig eller litterær karakter. Ældre almanakker indeholdt tillige omfattende astrologiske forudsigelser”.

Der er ingen astrologiske forudsigelser, men ellers lever ’Sønderjysk Almanak 2024’ fra Sønderjysk Skoleforening fint op til beskrivelsen.

Der står desuden om almanakker i Den Store Danske, at trykte almanakker udkom i Tyskland allerede i 1448, og i Danmark kendes enkelte sider af en trykt almanak fra 1555; en almanak fra 1570 er bevaret i sin helhed, og almanakker menes herefter at være udkommet regelmæssigt.

Set i det perspektiv, er Sønderjysk Skoleforening gået i gang i nyere tid. Sprogforeningen udgav fra 1893 ”Sprogforeningens Almanak”, som er forgængeren til den nuværende almanak. I 1993 kunne man ikke få det til at løbe rundt, og nogle aktive folk fra Sønderjysk Skoleforeningen overtog almanakken og fornyede den. Det er således den 31. sønderjyske almanak, der nu er udkommet.

Temaet er efterskoler, og dem skrives der mange kloge ord om. Især af de tre efterskoleelever, der er prisvindere i udgiver Sønderjysk Skoleforenings artikelkonkurrence.

”Temaet i år er efterskoler. Det fik en uventet aktualitet, fordi der kom et forslag til ændring af folkeskoleloven, hvor efterskolerne også bliver inddraget”, siger redaktør af Sønderjysk Almanak, Britta Slot Johnsen.

Efterskolerne er blevet inddraget i skoledebatten ved, at man vil mindske tilskuddet og tilskynde flere til at droppe efterskolen, færdiggøre folkeskolen og hurtigst muligt komme ud på arbejdsmarkedet.

”Vi har valg at give et historisk perspektiv og se på, hvad efterskolerne kan i dag. Hvis vi ser på, hvad undersøgelserne viser, og hvad eleverne skriver, så er det det forpligtende fællesskab og kammeratskabet for livet, der står højt for dem. Alt det, efterskolerne kan, udover det faglige”, siger almanakkens redaktør.

”Efterskole handler meget om at kunne acceptere hinanden og at kunne være sammen med folk, man ikke lige er bedste venner med. Man er kommet for at lære nye mennesker at kende, selvom det ikke er nogen, du normalt ville vælge at snakke med”, skriver konkurrencevinderen Laura Hestbæk Schrøder om sine oplevelser som elev på Vestbirk Efterskole.

Hun nævner oplevelser som at optræde til efterskolens rockshow, gymnastikopvisningerne og skituren.

”Samtidig har efterskolen også været med til at give mig noget i forhold til dybe relationer”, skriver hun videre og tilføjer, at hun tror erfaringerne fra efterskoleopholdet vil følge hende hele livet.

Der er også en artikel om en af de danske skoler syd for grænsen, Vimmersbøl Danske Skole i Sønder Løgum. 

En artikel af Hans Schultz Hansen, ’Junigrundloven af 5. juni 1948 og Sønderjylland’ belyser, hvordan sønderjyderne som først et hertugdømme i helstaten, siden som en del af Preussen først med den tyske revolution i 1918 fik et egentligt demokrati, hvilket der så har været siden, først – kortvarigt – som del af Weimarrepublikken – og siden Genforeningen som en del af Danmark.

Desuden ser forfatteren Lis Mikkelsen 50 år tilbage og skriver om året 1974.

Ellers er almanakken selvfølgelig også en kalender med en masse kalenderoplysninger – inklusive begivenheder i Sønderjylland i løbet af året. Praktiske oplysninger om Kongehuset, den danske regering, Sydslesvigudvalget, Region Syddanmark og de sønderjyske kommuner. Der er et overblik over kirkelivet og meget andet.

”I virkeligheden er Almanakken en anakronisme. Men vi har et oplag på 1200 eksemplarer. Det er cirka, hvad vi kan sælge. Man har valgt at blive ved med at udgive den, og det gør vi, så længe den giver et overskud. Pengene går blandt andet til små legater til efterskoleelever”, fortæller Britta Slot Johnsen.

Sønderjysk Skoleforening kan se hvert år, at almanakken har et vigende oplag.

”Men vi kan stadig få nogle gode forfattere til at skrive ganske gratis, både historikere og journalister. Vi prøver at give et billede af, hvad der rører sig folkeligt og kulturelt. Og dermed give lidt oplysning og forhåbentligt skabe lidt interesse for at læse om, hvad vi skriver. Jeg tilstræber, at vi skal have lidt en blanding af noget fortidigt, nutidigt og noget kulturhistorie”, siger Britta Slot Johnsen.

Selv er hun meget glad for de artikler, der er om lokale ildsjæle. Folk, der gør en forskel. Hun nævner artiklen om ’Hertugbyens Bevaringsforening’ i Augustenborg.

”De folk fra Augustenborg fortæller, hvordan de gør noget for byen. Det er interessant. Jeg kan godt lide de artikler, vi har om ildsjæle, Det er godt, at man kan se nogle mennesker, der prøver at gøre en forskel. Men de er alle fra min generation. Det er trist, at det er så svært for foreningslivet at finde yngre mennesker til at gøre en frivillig indsats, medmindre det er spejder eller sport, som deres egne børn er involveret i”, siger ildsjælen, der sammen med Almanakudvalget knokler på for at få udgivet Sønderjysk Almanak år efter år.

Sønderjysk Almanak 2024 er på 224 sider og kan købes i en række sønderjyske boghandler.