To Harry Potter-fans mødtes på tværs af grænsen i elevudveksling mellem danske skoler i Sydslesvig og skoler i Danmark
Forestil dig lige, at der bliver skabt kontakt med to drenge i Harry Potter-universet, som skal finde ud af det sammen og være på besøg hos hinanden i en uge, og det så viser sig, at den ene af de to drenge er Harry Potter og den anden er Draco Malfoy.
Og det kan da slet ikke gå godt, hvis det betyder, at Harry skal være med til aktiviteterne på Slytherin i en uge, hvorefter Draco skal være sammen med alle eleverne på Griffindor.
Det kræver en lille smule indsigt i Harry Potter-universet at forstå. Men det var faktisk det, der skete, da Rafael Graunke-Butz på 11 år blev sat sammen med den jævnaldrende Henrik Klein, da de to var en del af elevudvekslingen mellem elever i skoler i Danmark og danske skoler i Sydslesvig.
Rafael Graunke-Butz er elev på Kaj Munk Skolen, som er den danske skole i Kappeln, og Henrik Klein er elev på den tyske skole i Padborg. De havde mødt hinanden før på en sommerlejr i Vesterled på den jyske vestkyst, som Dansk Skoleforening for Sydslesvig arrangerer.
De to har tre sammenfaldende interesser: Harry Potter, Pokemon-kort og svømning. Og Rafael Graunke-Butz er til huset Griffindor, mens Henrik Klein er til Slytherin.
Og for læsere, som ikke kender til Harry Potter-universet: Det er en bog- og filmserie, hvor troldmænd og hekse lever i en parallel verden, som almindelige mennesker, kaldet mugglere, ikke forstår. Troldmands- og heksebørn går på den særlige skole, Hogwarts, hvor der er fire kollegier: Griffindor, Hufflepuff, Rawenclaw og Slytherin. Hovedpersonen i romanerne af den britiske forfatter J.K. Rowling, Harry Potter, bor på Griffindor, og hans ærkefjende, Draco Malfoy, bor på Slytherin.
Miljøet er en fantasiverden, som intet har at gøre med hverken danske eller tyske skoler, den er inspireret af det britiske kostskolesystem. Og heldigvis kom Rafael Graunke-Butz og Henrik Klein i modsætning til de to roman- og filmfigurer godt ud af det med hinanden.
Og de kom så heller ikke til at dyste i Harry Potter-universets dramatiske quidditch-spil på flyvende koste. Det er noget mere fredeligt at spille med Pokemon-kort.
Besøgene var gensidige, de to udvekslingselever boede en uge hos hinanden, og gæste-eleven var så med både i skolen og hos familien.
Rafael Graunke-Butz’ udveksling var præget af, at begge drenge fik corona, men det var en kæmpe oplevelse alligevel.
Foto: Lars Salomonsen
“Vi forstår hinanden godt. Vi skriver også sammen over WhatsApp. Men selvom vi godt kunne huske hinanden fra Vesterled-sommerlejr, begyndte den tætte kontakt først, da jeg kom derop. Men vi kunne godt huske hinanden. Vi går begge to til svømning og samler Pokemon-kort. Vi kan også godt lide at spille spil, for eksempel ludo,” fortæller Rafael Graunke-Butz, som blev introduceret til muligheden for elevudveksling af en lærer på Kaj Munk Skolen. Han kom til Danmark på en lørdag.
“Vi spillede fodbold sammen, og nogle gange gik vi også bare ud og legede. Vi hoppede også på trampolin. Jeg var med til svømning og til korsang med Henrik. Jeg synger ikke selv i et kor. Men jeg prøvede at synge lidt med. Det var egentlig ret cool. Men det varede to timer. Det meste af tiden sad jeg på en stol og så med,” siger han.
-
Info: Fra feriebørn til udvekslingselever
I 1919 blev de første sydslesvigske og sønderjyske børn sendt på ferie i Danmark. I årene efter Første Verdenskrig var det trange tider i Tyskland, og feriebarnsordningen, der mellem 1920-1936 sendte over 22.000 feriebørn til Danmark, blev set som en slags nødhjælp, hvor børnene blev ‘fedet op’ og fik nyt tøj og nye sko med hjem fra sommerferien.
Efter afslutningen af Anden Verdenskrig var antallet af feriebørn på sit højeste, og i årene 1947-1949 blev op mod 10.000 feriebørn årligt sendt til Danmark. Det at finde plads til feriebørn og formidle kontakten var i mange år en vigtig opgave for Grænseforeningen og Grænseforeningens lokalforeninger. Mange feriebørn har gennem livet bevaret kontakten med feriefamilier og feriesøskende. Andre har med udgangspunkt i at være blevet feriebørn fået fodfæste i Danmark og har stiftet familie nord for grænsen.
Men tiden er løbet fra ordningen, som sluttede i 2019.Tiderne, hvor danske familier tilbragte flere uger af sommerferien hjemme i eget hus eller på gården – med den nødvendige plads eller ro til at have et feriebarn – er forbi. Men Grænseforeningen og Dansk Skoleforening for Sydslesvig har nytænkt kultur- og sprogmødet.
I sommeren 2022 var 350 børn fra Sydslesvig og Danmark med på Skoleforeningens Rejsekontors sommerlejre, og der er elevudvekslinger og andre aktiviteter.
Sommerlejre
Feriebarn.dk tilbyder lejre for børn i alderen 7-14 år i sommerferien 2023. Både børn fra Sydslesvig og Danmark kan tilmelde sig. Der er begrænsede pladser, og det er for sent at tilmelde sig for denne sommer. Der arrangeres også 10. klasses ophold for danske elever i Sydslesvig, men der er ikke længere pladser for skoleåret 2023-2024.
Alt i alt en rigtig god tid, hvor de to drenge var sammen om deres interesser, fik spillet noget Pokemon og diskuteret noget Harry Potter. Og gået i skole sammen. Men så skete der det, som har sat rigtig meget i stå de seneste år: corona.
Henrik Klein fik corona, så begge drenge endte i isolation. Så der blev spillet lidt mere Pokemon, læst lektier og hygget. Og udvekslingen trak lidt i langdrag. Rafael Graunke-Butz endte med at være ti dage i Danmark, inden turen gik over grænsen til en afkortet skoleuge på Kaj Munk Skolen.
“Om torsdagen fik jeg corona, så jeg var hjemme om fredagen”, fortæller han.
Men drengene nåede at komme lidt rundt, Henrik Klein fik købt et nyt spil Pokemon kort, og der blev spillet leget og grint, inden turen i weekenden gik nordpå over grænsen igen.
