Hvor tysk kultur historisk har været en stor inspiration i Norden, vender pilen efterhånden den anden vej
Det er skæbnens ironi, at det for mange år siden var danerne og frankerne, der fortrængte anglerne og sakserne, så de slog sig ned på de britiske øer. For man må sige, at den angelsaksiske kultur har slået tilbage mod kulturen i Tyskland og Norden.
Det kan især mærkes i Danmark, hvor det at tale tysk, høre tysk musik og læse tysk litteratur har været helt naturligt, i hvert fald for borgerskabet. I tv-serier som Matador og badehotellet, hvor handlingen udspiller sig før Anden Verdenskrig, læser de tyske forfattere som Thomas Mann og Hans Fallada.
Til gengæld er der masser af bøger på hylderne i de tyske boghandler. ‘Nordic Noir’ krimier mest fra Sverige, men også fra Danmark og Norge, er populære, og selv Stine Pilgaards beskrivelse af et højskolemiljø i ‘Meter i sekundet’, som eller er meget fjernt fra den tyske måde at være i verden på, kan du finde på reolerne i tyske boghandler.
Ellers må man sige, at angelsakserne har erobret vores bevidsthed. Alt muligt på engelsk, mest populærmusik og tv-serier, vælter ind over både Tyskland og Norden. Danske og tyske børn på udveksling hos hinanden undres ikke over forskellen på ARD og Danmarks Radio, de sidder sammen og ser Netflix på begge sider af grænsen.
“Når vi ser på sprog og kultur, rykker vi ikke tættere på hinanden. Det er få danskere, der kan tysk. Og vi har svært ved at se, hvilke udfordringer man har i Tyskland. Vi skal have en langt bedre forståelse for, hvor vi kommer fra hver især: At vi forstår hinandens kultur, politik og naturligvis også særheder. Femern-forbindelsen vil gøre det nemmere at få skabt disse forbindelser og indlede et egentligt naboskab – om det er ved fælles politiske møder, fodboldturneringer med deltagere fra begge sider af Østersøen eller bog-forum. Du kan lave fælles kor. Der kan åbnes restauranter, der er attraktive for tyske og danske turister”, siger direktør for Tænketanken Europa, Lykke Friis.
Men hun ser en alvorlig barriere:
“Hvis ikke du kan sproget, vil der være barrierer og ting, du ikke forstår. Hvis man er nabo, skal man naturligvis forstå hinanden. Babylon Berlin har måske gjort noget. Men for at komme til at lære sproget, er der ikke andet for end at banke det ind i folkeskolen. Vi kan gøre det i hele landet som i Sønderjylland, hvor tysk er noget, man leger med helt ned i 0. og første klasse. Vi skal indbygge i undervisningen, at vi skal til Tyskland, og de skal op til os. For det er ikke nok kun at lære sprog ved at læse en bog. Det får du ikke børn til i dag”, tilføjer hun.
Springbræt til Tyskland
Anke Spoorendonk, som er tidligere minister i delstatsregeringen i Slesvig-Holsten for SSW og en del af det danske mindretal, ser det kulturelle i en slesvig-holstensk optik.
“Der er nordiske filmdage i Lübeck, det er et gammelt kulturfremstød fra slutningen af 1950’erne. Det er et springbræt for nordiske film ind på det tyske os europæiske marked. Jeg kunne ønske mig, at man i Danmark var mere bevidst om det. Mange af de kulturtilbud, der er, præges af, at vi ligger tæt på Norden. Tysk kultur spiller så ikke så stor en rolle i Danmark og Norden i dag, blandt andet fordi man fra tysk side har glemt at holde det vedlige, siger Anke Spoorendonk.
Generalsekretær i det danske mindretals kulturorganisation, Sydslesvigsk Forening (SSF), ser både meget, vi har tilfælles, og en del forskelle.
“Hvad ville vi være uden de store tyske tænkere, kunstnere, teologer og videnskabsmænd? De har haft stor indflydelse på den civilisatoriske udvikling i Norden. Men Danmark går egne veje med sine folkelige bevægelser i midten af 1800-tallet. Der vægtes forpligtelsen overfor fællesskab, fælles sprog og kultur”, siger han og nævner højskolesangbogen som eksempel på et unikt og levende stykke dansk kultur.
“Den er en beskrivelse af danskernes ånd og mentalitet”.
Ellers påpeger han, at Tyskland er imponeret over dansk og nordisk arkitektur, frisind og design.
“Det er som bekendt noget, Danmark virkelig er kendt for. Der er også en stor interesse for nordiske forfattere i Tyskland, og i Norden er vi påvirket af tysk filosofi, litteratur og centraleuropæiske strømninger. Så på den måde er det rigtigt, at vi deler nogle af de samme værdier”, siger Jens A. Christiansen.
Fra oktober 2022 til februar 2023 viste kunstmuseet Louisiana i Humlebæk udstillingen ‘Det kolde øje’, som gav et indtryk af det Tyskland, som det danske mindretal syd for den nuværende grænse blev en del af, efter at Slesvig var delt og Sønderjylland kommet hjem til Danmark. Interessen for især livet i den tyske hovedstad Berlin i de brølende 20’ere synes intakt, selv om få lærer tysk og opmærksomheden i Norden samler sig om den tsunami af populærkultur, der skyller ind over os fra den angelsaksiske verden. Udstillingen på Louisiana beskrev en blomstrende periode i tysk kultur, en periode som begyndte med afslutningen på Første Verdenskrig, og som visnede bort i et splitsekund, da Hitler kom til magten i 1933. Kunstnerne, hvis værker er udstillet, blev spredt som blade i efterårsblæsten i hele den vestlige verden. På plakaten havde Louisiana portrættet, som mere end noget kendetegnede mere den kunstneriske bølge, der fik navnet ‘Neue Sachlichkeit’. Maleriet hedder ‘Bildnis der Journalistin Sylvia von Harden’ (portræt af journalisten Sylvia von Harden) og er malet af en af de store Neue Sachlichkeit-kunstnere, Otto Dix.
Samspil rundt om Østersøen
“Selvfølgelig er jeg glad, når kulturudveksling finder sted både inden og uden for Skandinaviens grænser. Fremme af ens egen kultur og sprog bør altid spille en vigtig rolle. Som medlem af det danske mindretal er jeg stor tilhænger af, at vi er bevidste om og plejer vores kulturelle rødder og identitet. Kultur er ikke noget, der bare skal kunne fås på dåse på en hylde i døgnkiosken. Den kulturelle udveksling og det samspil man gennem tiden har haft i Skandinavien og rundt om Østersøen er noget særligt, som præger os alle. Det skal vi værne om”, siger medlem af forbundsdagen for SSW Stefan Seidler.
Tysklands ambassadør i København, Pascal Hector, oplever, at Norden er et begreb, man i Tyskland får kendskab til fra barndommen.
“Der er mange ting fra Norden, som sætter sit præg, for eksempel H.C. Andersens eventyr og Astrid Lindgrens børnebøger om Pippi Langstrømpe og Bulderby. Et sted som Bulderby står stærkt i mange tyske børns bevidsthed, og mumitroldene kender vi. Også moderne litteratur spiller en rolle. ‘Nordisk noir’ med krimier som Wallander. TV-serier som ‘Broen’ og ‘Borgen’ er også populære i Tyskland. Jeg har lige læst ‘Die Erinnerungen (på dansk Brahmadellerne) af den færøske forfatter Jóanes Nielsen”, siger den tyske ambassadør i Danmark, Pascal Hector.
Han tilføjer, at det i år er Caspar David Friedrich år. Den tyske, romantiske landskabsmaler, som er den vigtigste tyske kunstner i sin generation, vel nærmest billedkunstens pendant til forfatteren Johan Wolfgang Goethe. Caspar David Friedrich blev født i 1774, så det er 250 året for hans fødsel, der markeres. Og han var tæt knyttet til Danmark.
“Caspar David Friedrich blev født i Greifswald og havde tætte forbindelser til Danmark og Norden. Mellem 1794 og 1798 studerede han således på Det Kongelige Kunstakademi i København”, fortæller Pascal Hector.
Den danske ambassadør i Berlin, Susanne Hyldelund, nævner også Casper David Friedrich året som en stor tysk, kulturel begivenhed. Men, siger hun:
“I Danmark er der mere et angelsaksisk blik på tingene. Man finder meget nordisk i Tyskland, for eksempel litteratur og krimier”.
Hvad den kulturelle udveksling angår, understreger hun, at man ikke skal undervurdere turismens betydning.
“Der har aldrig været så mange tyske turister i Danmark, og de besøger også danske museer”, siger hun.
Og det er rigtigt. Der er rigtig mange mennesker i både Norden og Tyskland, som lærer hinandens lande at kende som turister. Faktisk kan vi godt lide at besøge hinanden. I Danmark indtog Tyskland en klar førsteplads hvad angår turistovernatninger angår. Tyskerne tegnede sig for 19,4 mio. overnatninger i 2022. Nordmændene kom på andenpladsen med 2,25 mio. overnatninger og svenskerne på fjerdepladsen med 1,69 mio. overnatninger. Og Tyskland er det land, der har flest danske turistovernatninger.
