100 historier om det tyske mindretal

Et omfattende værk om det tyske mindretal er netop udkommet. 

Bogens titel er ’100 Geschichten aus dem Deutschen Museum Nordschleswig‘. Og den fortæller ganske rigtigt 100 historier om genstandene, som knytter sig til det tyske mindretals museum i Sønderborg.

De 100 historier er skrevet i anledning af det tyske mindretals 100-års jubilæum, som jo falder sammen med Genforeningen i 1920, hvor Sønderjylland eller Nordslesvig efter folkeafstemningen skiftede fra at være tysk til at være dansk. Som der bor dansksindede syd for grænsen, bor der tysksindede nord for grænsen, og det tyske mindretals historie er en vigtig del af både grænselandet og Danmarks historie. 

Den vigtige historie får liv og folder sig ud i fortællingerne i bogen. Forfatteren er Hauke Greila, som er leder af ’Deutsches Museum Nordschleswig‘, det tyske mindretals museum i Sønderborg, alle de beskrevne genstande er fra museet, og historien er løbende blevet bragt i det tyske mindretal avis, Der Nordschleswiger, fra 2019 og frem.

Historierne ligger stadig på avisens hjemmeside. Men det er absolut værd at læse dem i bogen, som er rigtig smuk og indbydende og lavet i det, der på både dansk og tysk kaldes ’coffee table’-format. En bog, som det er meningen, man kan have liggende fremme, så gæster kan se den, og dermed en bog, der udstiller ejerens kulturelle kapital og interesse i for eksempel kunst, arkitektur eller mode.

Bogen er delt ud til alle medarbejdere i det tyske mindretal, og med den kan de med stolthed fremvise den del af deres kulturelle kapital, som er forbundet med, at de er tyske og fra Sønderjylland.

Hauke Grella skriver historier, der strækker sig længere tilbage end de 100 år, blandt andet om myterne fra krigen i 1864 om danskerne, som teknologisk var bagud i forhold preusserne, fordi de kun havde forladegeværer, så man skulle stå op og proppe krudt og patroner ned gennem løbet, mens preusserne havde bagladegeværer. Danmarks anden modtager på slagmarken, Østrig, havde i øvrigt som danskerne forladegeværer. 

Der er historien om, at de tyske studenter fra gymnasiet i Aabenraa i begyndelsen af 1960’erne ikke bar studenterhuer på afgangsfotoet, fordi det ikke var en tysk tradition. Men huerne var populære, og det er nu mange år siden, de tyske studenter helt og holdent overtog den danske tradition. 

Bogen springer ikke over det tyske mindretal og nazismen, og der er også genstande fra Faarhuslejren, hvor mange fra det tyske mindretal afsonede straffe for at have været i tysk krigstjeneste.

Forholdet mellem tyskere og danskere i grænselandet var ikke helt så hjerteligt i årene efter krigen, og det har krævet en indsats fra både det tyske mindretal og det danske flertal at komme på god fod med hinanden. Nye generationer ser anderledes på det end de ældre generationer, og i bogen beskrives det som et symbolsk vendepunkt i forholdet mellem flertal og mindretal, da dronning Margrethe besøgte mindretallet I 1986.

Også de særlig tyske idrætsgrene er beskrevet. I Faustball, der kan oversættes ’nævebold’, er Team Nordschleswig lig med Æ Mannschaft, som igen udgør det danske landshold, og holdet spiller både turneringer i Tyskland og landskampe i danske farver.

Her er der lidt af en kuriositet med fra museet, nemlig en landsholdstrøje fra DDR, som Æ Mannschaft mødte ved VM i Østrig den 18. september 1990, 18 dage før DDR blev opløst som stat og de nye forbundslande indgik i Forbundsrepublikken Tyskland.

Så bogen beskriver, hvordan det tyske mindretal er gået fra at være en del af flertalsbefolkningen i det preussiske rige efter 1864 til efter Anden Verdenskrig at have sportsudøvere, der som danske landshold har mødt begge efterkrigstidens to tyske stater, Vesttyskland og DDR, og som i dag dyster mod den nuværende forbundsrepublik.