Tilbage til nyhedsliste

Fordømmelse af angreb på mindretal

21. juni 2024

Sintier og romaer, der er et af de fire anerkendte mindretal i Tyskland, er igen udsat for fysiske og verbale angreb. Det danske mindretals kulturelle organisation, Sydslesvigsk Forening (SSF), fordømmer angrebene.

Mindemærket for sintier og romaer i Flensborg er blevet revet op fra jorden.

Mindemærket for sintier og romaer i Flensborg er blevet revet op fra jorden.

Foto: Sydslesvigsk Forening

Fysiske og verbale angreb på sintier og romaer er fortsat en trist realitet for medlemmer af dette anerkendte nationale mindretal. 

Således blev der i begyndelsen af juni begået groft hærværk på valgplakater af Marlon Reinhardt, der er sinti og kandidat til kommunalvalget i Rheinland-Pfalz. 

Det skriver Sydslesvigsk Forening (SSF) i en pressemeddelelse. 

Det fremgår, at ukendte gerningsmænd havde kradset øjnene ud på billedet af ham og blandt andet skrevet, at ”sigøjnere skal ind i gaskamre“. 

Men angreb på sintier og romaer er ikke kun noget, der forgår langt væk. I slutningen af maj måned gik det ud over et mindesmærke for sintier og romaer i Flensborg. 

Ukendte gerningsmænd havde revet det ud af sit fundament og smidt det bagved den skole, hvor mindesmærket blev sat op for omkring et år siden. Mærket minder om de sintier og romaer, der blev deporteret og myrdet under nazitiden. 

Politiet efterforsker sagen som et politisk motiveret overgreb. SSF, der har et tæt samarbejde med sintier og romaernes organisationer, deltog ved indvielsen af mindesmærket og fordømmer angrebene. 

”Det, vi oplever lige nu, er en katastrofe og brandfarligt. Skulle vi ende der, hvor medlemmer fra mindretal af frygt for angreb ikke tør stille op til politiske poster eller ikke kan have offentlige mindesmærker, så har vi et kæmpe problem. Og det gælder ikke kun dem, der forfølges og udsættes for angrebene. Ingen af os må lukke øjnene for det her. Vi skal vise solidaritet. Gerningsmændene skal vide, at vi står sammen”, siger SSF-generalsekretær Jens A. Christiansen. 

Torsdag den 13. juni blev der afholdt en demonstration mod hadkriminalitet, som foreningen for sintier og romaer i Slesvig-Holsten stod bag. Formandskabet for SSF kunne desværre ikke deltage i demonstrationen som følge af Folkemødet på Bornholm, men Jens A. Christiansen havde forinden opfordret medlemmer af mindretallet til at dukke op og vise deres støtte.

De tyske sintier og romaer udgør sammen med danskerne, friserne og sorberne de fire anerkendte nationale mindretal i Tyskland. Nationale mindretal betyder, at de er autoktone (hjemmehørende) i Tyskland.

En, der har kæmpet for sintier og romaers rettigheder i Slesvig-Holsten, er Matthäus Weiss.

I mere end 40 år har han arbejdet for flere rettigheder for mindretallet, der gennem historien har oplevet voldsomme diskriminationer. 

“Der er sket mange forbedringer for os, men den lille racisme ligger stadig på lur. Jeg bliver stadig indimellem spurgt om, hvorfor jeg ikke rejser hjem, hvor jeg kommer fra. Så plejer jeg at svare, at jeg kan føre min slægt 300 år tilbage i dette land og mit folks 600 år tilbage, og spørge dem, om de kan det samme. Det kan de sjældent, og så bliver de stille,” siger Matthäus Weiß i et interview med magasinet Grænsen fra august 2022.

Matthäus Weiß er sinti og er vokset op med en stærk bevidsthed om den historie og skæbne, som er hans folks. Som barn født i 1949 oplevede han, hvordan skyggerne fra nazitiden lå over hans familie – og han blev efterhånden også klar over, at hans eksistens nærmest var et mirakel. For stort set hele hans mors og fars slægt blev udryddet i koncentrationslejrene under Anden Verdenskrig.

“Min mor og far var begge i koncentrationslejr; det var der, de mødte hinanden. Begge deres slægter blev stort set udryddet. Efter krigen forsøgte de at opspore overlevende slægtninge, men min mor fandt kun to søstre efter krigen, resten af familien kom aldrig tilbage fra lejrene. For min fars vedkommende var der tre brødre og to søstre tilbage. I begge slægter var over 100 personer døde i lejrene,” fortæller Matthäus Weiß videre i interviewet.