Man leger med ilden, når man flytter grænser

Af Poul Struve Nielsen

Et af de mest markante mindesmærker for Genforeningen, tårnet på Ejer Bavnehøj, havde 100-års jubilæum søndag den 25. august. Det blev fejret med et arrangement i Gryden langs Himmeltrappen på skråningen ned fra toppen af højen, hvor tårnet til minde om Sønderjyllands genforening med Danmark står til skue på Jyllands tag.

”Man leger med ilden, når man flytter grænser”.

Sådan sagde tidligere minister, folketingsmedlem og næstformand for Europa-Parlamentet, Bertel Haarder, da han var med i en paneldebat med formand for Sprogforeningen, tidligere overborgmester i Flensborg og projektleder for fejringen af genforeningen i 2020, Simon Faber, og professor i Europastudier ved Københavns Universitet, Marlene Wind, som de øvrige deltagere.

Arrangør var foreningen Ejer Bavnehøjs Venner. De smukke omgivelser ved Genforeningstårnet er også rammen om årlige sangaftener, som arrangeres af Grænseforeningens lokalforening i Skanderborg. Det blev holdt den 15. august med formand for Folketingets Sydslesvigudvalg, Benny Engelbrecht (S), som taler. 

De tre deltagere i panelet ved jubilæumsarrangementet var enige om, at det gode forhold mellem danske og tyske naboer på begge sider af grænsen i dag kan tilskrives, at der med afstemningen, som førte til Genforeningen, blev trukket en demokratisk grænse. 

Den danske regering kunne måske have vristet et større område til den danske side i en situation, hvor Tyskland stod som taber af Første Verdenskrig. Men det kunne også have givet bagslag.

”Der var grædende danske hjerter, da Flensborg blev tysk, men det danske mådehold i forbindelse med Genforeningen har vist sig klogt”, sagde Simon Faber, som er født i Flensborg og som endda har opnået som politiker for det danske mindretals parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), at blive byens overborgmester. På trods af, at Flensborg har et klart tysk befolkningsflertal.

”Man frygtede tysk revanchisme. Måske var der ikke sket så meget, hvis Flensborg var kommet med. På den anden side, blev Sudet-Tyskland udslagsgivende for Anden Verdenskrig”, sagde Bertel Haarder med henvisning til Hitlers overtagelse af området i det daværende Tjekkoslovakiet, som skete med accept fra Storbritannien, Frankrig i Italien under trussel om, at Hitler-Tyskland ellers ville tage området med magt.

Simon Faber gav et eksempel på, hvorledes stærke kræfter kæmpede for at få Flensborg tilbage til Danmark. Efter han havde været overborgmester, fik han som projektleder for organisationen Genforeningen 2020, god mulighed for at læse op på begivenhederne i forbindelse med Genforeningen i 1920.

”A.P. Møller havde lovet, at hvis folket stemte Flensborg hjem til Danmark, ville han lægge Esplanaden dernede.”, fortalte Simon Faber.

Om tårnets betydning i dag, sagde Bertel Haarder:

”Genforeningstårnet symboliserer den utrolige glæde i 1920, da Danmark efter i mange år at være blevet mindre og mindre blev genforenet med Sønderjylland. I dag har vi svært ved at forestille os, hvor meget det har betydet for den nationale selvbevidsthed og fremtidstroen”.

Marlene Wind aktualiserede den nuværende betydning yderligere:

”Genforeningstårnet symboliserer den smukke tanke om den fredelige sameksistens, vi har i dag, og som mange kan lære meget af”.

Alle paneldeltagere var enige om, at den fredelige og demokratiske grænsedragning kunne skabe en fredeligere måde at leve sammen på mange steder. Konflikterne i Balkan og krigen i Ukraine var blandt de eksempler, der kom på banen. Med der var også enighed om, at man ikke bare kan presse en dansk model ned over enhver situation.

Programmet for fejringen blev indledt med en tale af Skanderborgs borgmester, Frands Fischer. Efter paneldebatten fulgte et musikprogram med The Mukherjee Development, Marie Højlund Trio, Katinka Bjerregaard og Peter Sommer.