Valgkampsstemning i Tyskland

af Poul Struve Nielsen

Samarbejdet mellem de tre koalitionspartnere i den tyske regering er brudt sammen. 

Det meddelte forbundskansler Olaf Scholz (SPD) onsdag aften på et pressemøde, hvor han også fortalte, at finansminister Christian Lindner fra det liberale parti FDP har modtaget en fyreseddel. 

FDP har som reaktion på fyresedlen valgt at trække alle sine ministre fra regeringen. Forbundskansler Olaf Scholz har derfor ført samtaler med de borgerlige partier CDU og CSU, og det mest sandsynlige er, at der bliver valg til marts. 

Det danske mindretal parti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), der er repræsenteret i den tyske forbundsdag af Stefan Seidler, er klar til at føre valgkamp.

”For så vidt SSW angår, kan jeg sige: Vi er klar. Folk i det nordlige Tyskland fortjener en politisk repræsentation, som har blikket fast rettet mod deres interesser og ikke lader folk alene med deres ængstelser og bekymringer”, siger SSW-formand Christian Dirschauer, som også er medlem af den slesvig-holstenske landdag i Kiel.

I den nuværende parlamentariske situation i den tyske forbundsdag er der ikke udsigt til, at der kan dannes nogen flertalsregering uden det højreekstreme parti AfD, og ingen ønsker at samarbejde med dem.

For få uger siden var både det danske kongepar, den tyske præsident og udenrigsministrene fra de fem nordiske lande og deres tyske kollega med til at fejre 25-års jubilæum for det danske ambassadekompleks i Berlin.

 “EU står mere sammen end nogensinde, og NATO er blevet stærkere med Sverige og Finland som nye medlemmer”, sagde Tysklands udenrigsminister, De Grønnes Annalena Baerbock ved et pressemøde med de nordiske kolleger. Nu står den tyske regering ikke sammen længere. Og det sker i en situation, hvor Europa mere end nogensinde har brug for et stærkt Tyskland.

Med valget af Donald Trump som ny amerikanske præsident, og med flertal til hans republikanske parti i begge de parlamentariske forsamlinger i USA, Repræsentanternes Hus og Kongressen, forventes det, at fremtidens USA vil isolere sig mere og i højere grad vil se Europa stå på egne ben, også i forhold til Ruslands angrebskrig mod Ukraine, hvor alle de nordiske og tyske udenrigsminister var helt uforbeholdne i deres støtte til Ukraine, da de mødtes i Berlin.

Brug for et stærk Tyskland

Derfor er der i den grad brug for et stærkt Tyskland i Europas midte netop nu. Det behov honorerer Tyskland bare ikke. Tyskland er kastet ud i en politisk krise, og den er alvorlig. På pressemødet, hvor han gjorde rede for regeringssamarbejdets sammenbrud, sagde Olaf Scholz, at den nu tidligere finansminister Christian Lindner alt for ofte har sviget forbundskanslerens tillid.

”Finansministeren har i de tre år, vi har været i regering sammen, gentagne gange blokeret for lovgivning”, sagde Olaf Scholz.

Indtil videre overtager socialdemokraten Jörg Kukies, som tidligere var statssekretær i Kanzleramt, posten som finansminister. 

De Grønne og SPD fortsætter i regering sammen.

”Denne udvikling er ligefrem tragisk på en dag som denne, hvor der er brug for, at Tyskland viser beslutsomhed og handlekraft”, sagde den tyske økonomiminister og vicekansler Robert Habeck (De Grønne) ifølge Der Spiegel.

Direktøren for Tænketanken Europa, Lykke Friis, mener, at det i den sidste ende er den russiske angrebskrig mod Ukraine, der har trukket tæppet væk under koalitionsregeringen. 

Regeringsgrundlaget bygger på økonomiske reformer, som den gule farve i trafiklyset, det liberale FDP, ønskede, på sociale tiltag, som den røde farve, det socialdemokratiske SPD ønskede, og på klima- og miljø-tiltag, som den sidste farve i trafiklyset, De Grønne, ønskede.

”Der går en direkte linje fra den 22.  februar til regeringens sammenbrud”, skriver Lykke Friis på X.

Den 22. februar var den dag, Tyskland bremsede gasledningen Nord Stream 2, som skulle lede gas fra Rusland til Tyskland. Gasledningen blev siden sprængt i stykker på bunden af Østersøen. Ingen ved, hvem der stod bag, men den 22. februar tog den tyske regering et skridt, der satte en kæp i hjulet på den tyske økonomi, ved at udvide sanktionspolitikken mod Rusland som følge af krigen i Ukraine til også at omfatte de gasforsyninger, der efter planen skulle have leveret energi til en pris, der var til at betale, til den tyske industri.

Den dårlige økonomi, som især kan mærkes i de østlige delstater, der tidligere hørte til DDR, har skabt stor utilfredshed med regeringen. Ved landsdagsvalgene i de tre delstater Sachsen, Thüringen og Brandenburg i år fik det højreekstreme parti AfD cirka omkring 30 procent af stemmerne. 

Forinden var det blevet sværere for regeringen at føre økonomisk politik og imødekomme ønskerne fra alle de daværende tre regeringspartier, da et finanslovforslag fra regeringen blev forkastet af den tyske forbundsdomstol for et godt et år siden, den 15. november 2023, fordi der var for stort et underskud.

Det lykkedes at få godkendt en ny finanslov, men det lykkes altså ikke at klinke skårene mellem de tre regeringspartier, så nu fortsætter SPD og De Grønne altså i en rødgrøn koalition, efter planen frem til januar, hvor forbundskansler Olaf Scholz vil sætte sig selv på dagsordenen til en afstemning om forbundsdagens tillid til regeringen, og den regner han ikke med at vinde. Planen er et valg til marts. Den borgerlige opposition prøver at rykket afstemningen frem til i næste uge. 

Krise rammer også i nord

SSW’s Christian Dirschauer understreger, at det ikke kun er de østlige delstater, der er ramt af krisen.

”Krig, inflation og pandemi har ikke kun ramt den østlige del af Tyskland, men også det nordlige Tyskland, hvor infrastrukturen er dårlig udviklet, er særlig hårdt ramt. De stigende leveomkostninger har desuden medført, at mange mennesker økonomisk står med ryggen muren,” siger han.

SSW-formanden mener, det er den rigtige beslutning at tage et valg. 

”Trafiklys-regeringen var desværre mere travlt beskæftiget med sine interne problemer end med folks bekymring over fremtiden. De eneste, der har vundet på det, er de politiske yderfløje. På den baggrund er det en naturlig konsekvens, at regeringen nu trækker en streg i sandet og baner vejen for et nyvalg til forbundsdagen”, siger han.

Christian Dirschauer understreger, at SSW i en valgkamp og i en ny forbundsdag er klar til at kæmpe for, at alle i det, der i Tyskland beskrives som Norden, også i fremtiden har til dagen og vejen. 

”Hvis man ikke ved, hvordan man skal betale sine regninger, har man ikke ressourcer til selv at være aktiv og bidrage til at finde løsninger på samfundets udfordringer. Det kan kun lykkes at finde klimaneutrale politiske løsninger, hvis hele befolkningen kan være en del af løsningen. Det er ikke kun for at undgå social nød, vi skal skabe et mere retfærdigt samfund, det er også, fordi det er en demokratisk og økologisk nødvendighed”, siger han og tilføjer:

”Slesvig-Holsten fortjener en stærk og pålidelig stemme i Berlin, som ikke kun reagerer, men som gør en aktiv indsats for befolkningen og for, at folk kan få opfyldt deres basale behov. Som et parti, der repræsenterer to mindretal (det danske og det frisiske, red.), er SSW vant til at have fokus på alle, som føler sig overset i hverdagen. SSW vil fortsat sætte alle kræfter ind på, at Slesvig-Holsten har en stærk stemme i Berlin”.