Enkehertuginden af Augustenborg så ind i krystalkuglen

Som opvarmning til Kvindernes internationale kampdag om søndagen fortalte en gestaltning af den tidligere prinsesse og i 1842 enkehertuginde Louise Augusta, hvordan hun i en krystalkugle så sin datter for sig. 

Datteren var som voksen blevet til dronning Caroline Amalie af Danmark, og hun blev trods et barnløst ægteskab så populær, at den første statue af en kvinde i det offentlige rum i Danmark blev en statue af hende, som den dag i dag står i Kongens Have i København.

Det gør hende til et vigtigt forbillede i dagens Danmark, hvor kulturministeren efterlyser flere statuer af kvinder i det offentlige rum.

Men nu var det hendes mor, som var personificeret af Mia Lilliendahl Larsen, der har sin egen virksomhed Eventør, som leverer historisk entertainment og levende fortællinger fra vores fælles kulturarv.

”Jeg er Louise Augusta, enkehertuginde i Augustenborg. Det er omgærdet med stor mystik, hvem min far egentlig er. På papiret er min far Christian den 7. Men det er jo en offentlig hemmelighed, at min virkelige far er livlægen Struense, og Caroline Mathilde, dronningen, er min mor”, fortalte hun som indledning.

Enkehertuginden tog Grænseforeningens medlemmer med tilbage i tiden til 1842. Hun havde set sin datter blive dronning af Danmark og sin søn, Frederik Emil August, blive udnævnt til statholder og kommanderende general i hertugdømmerne Slesvig og Holsten af hendes svigersøn, Kong Christian 8.

Kun få år efter hendes død i 1843 stod begge hendes sønner i spidsen for slesvig-holstenerne. Det var Frederik Emil August og hans bror Christian August, som efter deres far var blevet hertug af Augustenborg. De var med til at starte det oprør, der udviklede sig til borgerkrig i helstaten og den krig, som vi i dag kalder den første slesvigske krig. Efter den danske sejr i 1851 blev de begge landsforviste. Da Danmark havde tabt den anden slesvigske krig til Preussen og Østrig i 1864, forsøgte de ganske vist at få indflydelse igen, men da Slesvig-Holsten blev preussisk, havde jernkansleren Bismarck ikke brug for besværlige hertuger, hvormed deres rolle var udspillet.

Søsteren, enkedronning Caroline Amalie, var derimod så pæredansk, som man kunne blive. Hun havde taget sin mands parti, da han levede, og kom siden til at høre til kredsen omkring præsten og politikeren Nikolaj Fredrik Severin Grundtvig, som mere end nogen anden lagde grunden til den åndelige oprustning i kongeriget efter nederlaget i 1864.

Som enkehertuginde Louise Augusta senere bemærkede, havde historien en egen sans for ironi. Hendes datter endte med at gifte sig med et barnebarn af den dronning, der havde været med til at ødelægge hendes forældres liv: hendes far, livlægen Johann Friedrich Struensee, blev tortureret og henrettet, og hendes mor, den engelske prinsesse Caroline Mathilde, blev forvist til Celle i Hannover, som var hjemlandet for den engelske kongefamilie.