Den sidste anklager fra Nürnberg er død

Den amerikanske jurist Benjamin Ferencz, som var den sidste overlevende anklager fra Nürnbergprocessen mod de nazistiske krigsforbrydere, er død. Han blev 103 år gammel.

Han var kun 27 år gammel, da han fik opgaven som anklager ved krigsforbryderdomstolen, der var blevet nedsat i Nürnberg efter Anden Verdenskrig. En aftale om at retsforfølge de nazistiske krigsforbrydere blev stadfæstet med London-aftalen i 1947.

Mest kendt er anklageskriftet mod 24 ledende personer i det nazistiske regime, men der kørte også 12 andre retssager. I alt blev der ved Nürnbergprocessen ført sager mod 177 personer, 24 blev dømt til døden og 35 blev frifundet.

Benjamin Ferencz var chefanklager i to sager.

Hans første sag var mod SS-officerer, der organiserede Einsatz-gruppen. Deres mobile dødspatruljer anslås ifølge nekrologen over Benjamin Ferencz i den britiske avis The Guardian at have dræbt to millioner mennesker i det besatte Østeuropa. De fleste ofre var jøder. Der er lavet en tv-serie på streamingtjenesten Netflix med navnet ’Einsatzgruppen: Nazisterne dødspatruljer’, som følger retsopgøret.

Kampen mod familie-dynastiet

Den anden sag, Benjamin Ferencz var med til at føre i Nürnberg, var mod ledelsen i virksomheden Krupp, som blev tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden og for at have udnyttet 100.000 kz-fanger som slavearbejdere. 11 af direktørerne, som var på anklagebænken, blev idømt fængselsstraffe på mellem tre og 12 år.

Alfried Krupp von Bohlen und Halbach, som var arving til koncernen og dens øverste chef, blev idømt 12 års fængsel. Men da Den Kolde Krig var en realitet, løslod amerikanerne ham efter tre år og lod ham bevare kontrollen over virksomheden, som under begge verdenskrige havde bygget alt fra kanoner til ubåde.

Efter at Krupp-koncernen gik over til at betale løn til medarbejderne, kom den til at spille en vigtig rolle i det tyske ’Wirtschaftswunder.’ I dag er Krupp bedre kendt for at sælge hårde hvidevarer end for kanoner. Men de laver alt fra fly til atomkraftværker.

Udover at være en dygtig jurist var det vel også en slags forudsætning for Benjamin Ferencz, at hans forældre, da han var barn, flygtede fra Transsylvanien i Rumænien, som dengang hørte til Ungarn, fordi de blev diskrimineret som jøder. Han deltog i Anden Verdenskrig som amerikansk soldat og var med, da den amerikanske hær kæmpede sig fra Normandiet og ind i Tyskland. Her bevidnede han kz-lejrenes rædsler.

Vigtig arv

Tilbage i New York nåede han at blive gift og begynde i et job som jurist, inden han blev kaldt til Nürnberg.

Den tyske avis Nürnberger Nachrichten skriver:

”Benjamin Ferencz' arbejde beviser, hvor vigtige, nutidige vidner er: De, der har set rædslen med egne øjne, kan rapportere om den anderledes end de følgende generationer. Så meget desto mere er der grund til at bevare arven fra denne verdensdomstol efter Nürnbergprocessens sidste chefanklagers død”.

Og Benjamin Ferencz’ kamp for retfærdighed sluttede heller ikke med Nürnbergprocessen. Under mottoet ’Law, not war’ (lov, ikke krig) fortsatte han kampen for at få de skyldige for krigsforbrydelser for retten. Han var en af initiativtagerne til og forkæmperne for Den Internationale Straffedomstol (ICC, International Criminal Court), hvor han ifølge The Guardian som 92-årig procederede i den første sag ved domstolen i 2011.

Det nagede ham, at hans eget land, USA, ikke anerkendte domstolen. Til det sidste gav han ekspertinterviews i medierne og argumenterede senest for, at de ansvarlige for krigsforbrydelserne i Ukraine skal retsforfølges.

Om Nürnbergprocessen kan det tilføjes, at tre af de mest prominente nazister, der blev dømt, blev taget til fange i Flensborg. Det beskriver Hans Christian Davidsen i sin bog ’Nazisternes sidste tilflugt’. Storadmiral Karl Dönitz, som fik 23 dage som tysk statsoverhoved efter Hitlers død, blev idømt ti års fængsel. Arkitekten og rustningsministeren Albert Speer blev idømt 20 års fængsel, og Alfred Jodl, Hitlers nærmeste militære rådgiver, som var ansvarlig for deportationen af millioner af jøder og sinti-romaer til tilintetgørelseslejrene, blev dødsdømt.