Det er 90 år siden, Hitler kom til magten

90 år er lang tid i et menneskes liv, men det er kort tid i verdenshistorien. I en tid, hvor der igen er krig i Europa, er det værd lige at standse op og tænke sig om i anledning af, at det den 30. januar er 90 år siden, at Hitlers nationalsocialistiske parti (NSDAP) kom til magten i Tyskland.

Det danske mindretal syd for grænsen befandt sig i en del af Tyskland, hvor der var stor opbakning til nazisterne. Det var den tyske præsident, Hindenburg, som udnævnte Hitler som kansler. Nazisterne havde fået 37,4 procent af stemmerne ved det seneste rigsdagsvalg i 1932.

Da Hitler først var kommet til magten, gik det stærkt. Den 1. februar opløste Hindenburg Rigsdagen. Den 22. februar blev 50.000 SA- og SS-folk udnævnt til en slags hjælpepoliti. Den 27. februar brændte Rigsdagen, og Hitler indførte undtagelsestilstand. Ved et nyt rigsdagsvalg den 5. marts stadfæstede Hitler sin position som Tysklands kansler.

I sin bog ’Nazisternes sidste tilflugt’ skriver Hans Christian Davidsen, kulturredaktør ved Flensborg Avis, i øvrigt, at mens landsgennemsnittet af stemmerne på nazistpartiet var 38 procent af stemmerne, så fik Hitler 63,3 procent af stemmerne i Flensborg Amt og 62,3 procent af stemmerne i Slesvig Amt.

Det danske mindretal var med andre ord omkranset af nazister, og en hetz mod det danske mindretal indgik i valgkampen. I artiklen ’I hagekorsets skygge’ fra bogen ’Sydslesvigs danske historie’ fra 2013 beskriver historiker René Rasmussen fra Museum Sønderjylland, hvordan avisen ’Flensburger Nachrichten’ dagen før valget skrev, at den høje procentdel på 78 procent af arbejdsløse forsørgere på den danske kommuneskole i Flensborg måtte skyldes de gaver og den understøttelse, der blev uddelt til de danske børns forældre. Familierne var med et skældsord, der blev brugt mod danskere dengang, ’Speck-Dänen’.

Og så knyttede den tyske avis lige den krølle til historien, at de var ’kommunistiske Speck-Dänen’. En ret farlig betegnelse at få heftet på sig taget i betragtning, at Hitler havde brugt undtagelsestilstanden til at indlede en jagt på kommunister, der blev arresteret og endte i fængsler og koncentrationslejre eller slet og uret blev dræbt.

Så det danske mindretal kom hurtigt under pres, da Hitler kom til. Førende tyske nazister fra Slesvig-Holsten forsøgte også at lægge pres på den dansk-tyske grænse, som jo dengang var trukket få år forinden - i 1920. Formanden for ’Schleswig-Holsteiner Bund’, Wilhelm Sievers, sagde ifølge René Rasmussen i en tale den 24. marts 1933, at man ikke længere vil tåle den uret, danskerne har øvet i forbindelse med afstemningen og Genforeningen efter Første Verdenskrig, hvor Sønderjylland kom hjem til Danmark.

”Vi vil aldrig anerkende denne grænse. Vi vil skrive dem ind i øret, at vi vil have Nordslesvig tilbage”, sagde han i en tale. Sievers blev endda siden overborgmester i Flensborg.

Danskheden kom under pres. De danske organisationer måtte under nazismen kæmpe hårdt for deres integritet, ja for deres eksistens. I 1936 blev den nazistiske ungdomsorganisation, ’Hitler-Jugend’, den eneste tilladte ungdomsorganisation i Tyskland. Det lykkedes ifølge René Rasmussen de danske organisationer med en henvendelse direkte til Hitler at undgå det for eleverne på de danske skolers vedkommende.

Alt i alt slap det danske mindretal dog nådigt gennem nazitiden sammenlignet med andre nationale mindretal i Tyskland. Grænsen kom heller ikke for alvor under pres. Naziregimet foretrak at stå sig bedst muligt med de nordiske lande.

Andre mindretal var i større problemer. Sinti-romaerne blev på lige fod med jøderne ganske enkelt forsøgt udryddet.

Den næste udgave af magasinet Grænsen, som Grænseforeningen udgiver, er på trapperne med et tema om de nationale mindretal i Tyskland i dag. Og det er heldigvis en anden sag.

Den tyske ambassadør i Danmark, Pascal Hector, skriver på det sociale medie Twitter i anledning af 90-året for Hitlers magtovertagelse, at nazisterne på kort tid udhulede den demokratiske retsstat og etablerede ’et diktatur, som i tysk navn medførte brutal undertrykkelse, krig og ufattelige og usete folkedrab’. Han tilføjer:

”Vi skal værne om demokrati og menneskerettigheder. Vi må ikke tage noget for givet”.