General de Meza blev fyret

Det er 160 år siden i dag. Den 29. februar 1864 blev Danmarks store krigshelt fra Slaget ved Fredericia i 1849, general Christian Julius de Meza, fyret af krigsminister Carl Lundbye.

Artillerisoldaten, som også var veteran fra Englandskrigene og havde forsvaret København under bombardementet i 1807, var i 1863 blevet udnævnt til overgeneral, og nu – mod slutningen af februar 1864 - var hans status på kort tid ændret fra heltestatus til udskældt syndebuk. 

Selv de værste tastatur-krigere på de sociale medier i dag ville rødme, hvis de så, hvor udskældt de Meza var dengang. Hvorfor? Jo, som øverstkommanderende havde han ansvaret for beslutningen om at trække hæren tilbage fra Dannevirke i begyndelse af februar 1864, hvor den anden slesvigske krig var brudt ud.

I dag er det et anerkendt faktum, at hvis hæren var blevet stående ved volden ved Dannevirke, så havde krigen mod Preussen og Østrig allerede været tabt mod slutningen af februar. Men dengang så den nationalliberale presse, og ikke mindst krigsministeren, tilbagetrækningen som et skuffende nederlag.

”Som overgeneral kommanderer de Meza den danske ved Dannevirke. I København regner de med, at han vil forsvare stillingen. Men han finder hurtigt ud af, at stillingen ikke er så sikker. Preusserne og østrigerne kan gå uden om stillingen både til højre og venstre. Krigsministeriet har givet ham en instruks, der lyder på, at han under alle omstændigheder skal bevare hærens kampkraft”, fortæller Stefan Pajung, som er historiker og konsulent i Grænseforeningen, og som har holdt foredrag for Grænseforeningens lokalforeninger om general de Meza.

Langt bedre end ved Dannevirke kunne hæren forsvare sig fra flankestillingerne ved Dybbøl og Fredericia. Så hærens generaler holdt rådslagning, og alle var enige. Allerede samme nat, mellem den 5. og 6. februar 1864, begynder hæren tilbagetrækningen til Dybbøl. 

”Preusserne regnede med, at hvis den danske hær blev stående ved Dannevirke, kunne man omringe den, slå den, og krigen var slut. Men den preussiske hærledelse blev skuffet”, fortæller Stefan Pajung.

Man trak tropperne tilbage til Dybbøl og marcherede fra Dannevirke til Flensborg. 

”Men hærledelsen giver ikke besked til krigsministeren, før man afmarcherer. Man ødelægger telegrafen, så det ikke kan lade sig gøre at komme i kontakt med dem. Mens den danske hær hviler i Flensborg, modtager general de Meza et telegram fra krigsminister Lundbye. Han er uforstående. ’Hvorfor trækker de sig tilbage uden at involvere ham i beslutningen?’ Men den tidligere instruks fra krigsministeriet var, at hærledelsen på stedet skulle træffe beslutningen”, fortæller Stefan Pajung.

I København anså man, at der var tale om forræderi og fejhed fra de Mezas side. Det var ved Dannevirke, Danmarks fremtid skulle afgøres. 

Museumsleder Lars Erik Bethge fra Museum Danevirke, som man kan møde på Historiske Dage i København lørdag den 9. marts, siger til magasinet Grænsen: 

”Det er myten om Thyra Dannebod, som er medvirkende til, at det går så galt i februar 1864. Det er ved Thyras gamle grænse, bolværket Dannevirke, at slaget skal stå.”

Kong Christian 9. og statsminister Monrad havde været ved Dannevirke kort før. 

”Kongen kunne godt se det fornuftige i at trække sig tilbage, statsministerens holdning var, at det skulle de ikke blande sig i. Det var hærens ledelse, der skulle træffe den beslutning”, siger Stefan Pajung.

Han tilføjer, at general de Meza møder statsminister Monrad i Flensborg. 

”I første omgang er statsministeren indforstået med udviklingen. Men krigsminister Lundbye kalder de Meza til København allerede den 6. februar, mens hæren stadig marcherer fra Flensborg til Dybbøl.  Da han ankommer til København, er der en forskruet og ophidset stemning, de Mezas hoved forlanges på et sølvfad blandt andet i den nationalliberale presse. Krigsministeren giver indirekte også kongen og statsministeren skylden. Kong Cristian 9. er lige kommet på tronen og regnes for lidt tysksindet. Han er også den første Glückburger”. 

”De Meza skriver sin indberetning. Krigsminister Lundbye er stadig uforstående. Kongen vil gerne have de Meza til at føre hæren videre. Generalerne også. Lundbye gør det til en sag, hvor der enten sker det, at de Meza bliver fyret, eller at Lundbye går af som krigsminister”, fortæller Stefan Pajung.

Han tilføjer, at i dag vil de fleste nok mene, at det havde været mest fornuftigt, om ministeren var gået af.

”Men Monrad vælger at støtte Lundbye. Han er nok bange for den ophidsede stemning i København. Så general de Meza bliver afsat på dagen i dag, den 29. februar for 160 år siden”, slutter Stefan Pajung.

Der er veje opkaldt efter general Christian Julius de Meza i tre danske byer. Den ene ligger Helsingør, hvor han er født. Den anden ligger i Fredericia, hvor hans tropper vandt slaget, der afgjorde den første slesvigske krig (Treårskrigen). Den tredje er en del af den gamle hovedindfaldsvej til Aarhus mellem Harald Jensens Plads og Frederiks Allé.