Grænseforeningens unge testede fordomme på Ungdommens Folkemøde

”Det bliver fuldstændigt vildt!”

Radiovært, og i dagens anledning quizmaster, Anders Stegger har netop introduceret Den Store Mindretalsquiz på en projektor, da en stige vælter bag ham.

”Ah okay, ikke så vildt”, siger han hurtigt til stor morskab for de 15-20 unge, der har indfundet sig i Grænseforeningens telt fredag morgen til Ungdommens Folkemøde i Valbyparken.

Det er Grænseforeningens Kulturmødeambassadører, et korps af unge med mindretalsbaggrund, der har arrangeret quizzen.

”Okay, hvilken af disse ambassadører tager hvert år til julegudstjeneste?”, siger kulturmødeambassadøren Frigga Loeck fra det danske mindretal i Sydslesvig, der ved spørgsmål nummer seks for en stund har overtaget værtstjansen.

Tre personer bevæger sig op foran de unge.

”Er det Jasmin?”, spørger Frigga Loeck og peger på en pige, som bærer et sort tørklæde, der akkurat dækker hendes hår.

”Eller er det Manuela eller Andrujan?”, spørger hun forsamlingen, mens en brunhåret pige med mørkebrune øjne og en sorthåret fyr med mørk hud stiller sig ved siden af netop introducerede Jasmin. Alle bærer de en grå hættetrøje med teksten ”Danskerne findes i mange modeller”.

”Det var jo tydeligt, at de ville teste nogle fordomme. Det var jo trickspørgsmål”, siger Anders Stegger muntert på tomandshånd, da quizzen er veloverstået, og det er blevet afsløret, at det er Jasmin, der hvert år tager til julegudstjeneste.

Anders Stegger, der til dagligt arbejder for Danmarks Radios P3, er selv opvokset i Sønderjylland og kender en ting eller to til fordomme.

”Jeg havde mange venner, der gik på tysk skole. Men der var ikke noget fnidder dér, jeg var mest bare misundelige på dem, fordi de var så gode til at tale tysk”, siger han.

En verden til forskel

Andetsteds har Grænseforeningens Elevambassadører, et korps af unge gymnasieelever fra det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland, gang i en workshop med 2.f fra Køge Gymnasium og 10. klasse fra København Kommunes Ungdomsskole.

Fordelt på fem borde er de sammen ved at udarbejde en række statements om mindretal, grænser og identitet.

”Med fysiske grænser, som f.eks. grænsekontrol, kan vi undgå kriminalitet”, lyder det, da det sidste bord, Team Rød, skal præsentere deres statement, hvorefter en let summende snak opstår ved de øvrige borde.

”Det var meget interessant, at de fik vendt grænsekontrollen til noget positivt, for det mener vi jo ikke, at den er dernede”, siger Gunvor Vestergaard, pædagogisk konsulent i Grænseforeningen, da de to klasser er gået, og Elevambassadørerne evaluerer internt.

”Det var tydeligt, at de kommer fra en helt anden virkelighed. Vi kører over grænsen måske flere gange om ugen, men det havde de svært ved at forholde sig til, fordi de bor så langt væk”, siger elevambassadøren Laura Behnemann.

”Og mange af dem vidste ikke noget om mindretallene, og at der er danske skoler i Tyskland og tyske skoler i Danmark. Det var helt nyt for dem”, tilføjer Jane Brueckner.

”Nej, og det virkede som om, at de var svære at snakke ud af den grænsekontrol”, indskyder Gunvor Vestergaard, hvortil de unge elevambassadører nikker samstemmende.

Også Grænseforeningen Ungdom, der arrangerede debat om mindretalskærlighed, det danske mindretals ungdomsparti, SSWU, samt Grundtvigsk Forum deltog i Grænseforeningens telt.