Stabrand

Gårdejer P.M. Pedersen, Tolstrupgård, rejste på sin jord genforeningsstenen i Stabrand. Det var gårdejeren personligt, der indhuggede udsmykning og tekst i stenen.

Stenen stod på en mindehøj - en genopført gravhøj - i et stort anlæg, som gårdejeren havde anlagt, indtil den tyske besættelsesmagt under 2. verdenskrig inddrog området til flyveplads. Stenen måtte derfor flyttes til sin nuværende placering. Øverst er indhugget et hjerte som symbol på kærligheden - nedenunder mellem årstallene er indhugget et liljeornament - nedenunder igen ses en drage med tilbagebøjet hoved, der bugter sig ind i ordet GENFORENINGSMINDE. 

Oprindelig havde P.M. Pedersen indhugget en anden indskrift, nemlig to linjer af B.S. Ingemann: "Hvad Danmark var, kan det atter blive, endnu er fædrenes ånd i live". Men da aviserne 26. maj 1920 meddelte, at II Zone ikke kom til Danmark, slettede P.M. Pedersen i dyb sorg over denne meddelelse de lige indhuggede ingemannske linjer. Dette er baggrunden for at teksten blev ændret til "dem, der blev tilbage". Den 9. juli 1920 blev stenen afsløret af P.M. Pedersen. Stenen blev lagt på lager, da den tyske besættelsesmagt inddrog området, hvor den stod, til militære formål. 

Stenens bagside er ligeledes et monument over befrielsen efter  2. verdenskrig. Der blev indhugget en tekst om befrielsen i 1955, da stenen atter blev genopstillet - denne gang på sin nuværende plads. Aarhus Stiftstidende den 7. maj 1955 har en artikel om den historie.

Stenkonservator Mette Westergaard Nielsen har udarbejdet en omfattende rapport over restaureringen af genforeningssten i Syddjurs kommune. Læs om Stabrandstenen på side 24-26

Genforeningsstenen er af lys granit og opsat ovenpå en liggende sten. Mindestenen måler 0,88 m. i bredden, 0,35 m. i tykkelsen og 1,05 m. i højden.