Arveprins Knuds Kollegium

Kollegium med 18 værelser for unge studerende fra Sydslesvig beliggende på Jacobys Alle på Frederiksberg. Klik her hvis du er interesseret i at søge optagelse på kollegiet.

Kollegiet blev oprettet i 1953 af "Sydslesvigsk studie- og hjælpefond". Fondet var oprindelig etableret af "Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945", der blev etableret i sommeren 1944 som illegal modstandsgruppe.

I årene umiddelbart efter besættelsen arrangerede "Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945" en række indsamlingsaktiviteter til hjælp for det stærkt voksende mindretal i Sydslesvig. Indsamlingerne førte til oprettelse af "Sydslesvigsk studie- og hjælpefond" i november 1947, som støttede de ca. 300 sydslesvigere, som opholdt sig i Danmark for at færdiggøre deres uddannelse. Der var bred opbakning til studiefonden i den danske befolkning. F.eks. gennemførte både Studenterrevyen og Folketeatret i 1948 ekstraforestillinger til fordel for fonden. Samme år blev arveprins Knud protektor for fonden.

Arveprins Knud og arveprinsesse Caroline Mathilde engagerede sig stærkt i indsamlingsarbejdet. I 1949 kunne fonden hjælpe 270 unge sydslesvigere med typisk 50,- kr. om måneden. Pengene kom fra basarer, Studenterforeningens revy, lodseddelsalg, Danske Mejeriers Fællesorganisation og kontante tilskud fra private og organisationer.

Fra 1950 kunne fondet som noget nyt fremleje tre værelser til unge sydslesvigere i en ejendom på Trianglen, og kort efter fik man rådighed over yderligere tre værelser. I 1951 blev fondets bestyrelse udvidet med skibsreder Alexis Andresen, som blev formand for bestyrelsen, og forlagsboghandler Dannefeldt Bøthner og højesteretssagfører Leif Gamborg. Den nye bestyrelse så det som sin fornemste opgave at få etableret et egentligt kollegium for de unge sydslesvigere i København.

Gennembruddet kom i januar 1953, da arveprins Knud udsendte en pressemeddelelse om, at han på fondets vegne havde købt brygger Tvedes herskabsvilla på Jacobys Allé 13 på Frederiksberg. Prisen for villaen var 225.000 kr., og den kunne tages i brug efter ca. 3 måneders ombygning. Stueetagen blev indrettet til fælleslokaler og bolig for økonomaen (der stod for den daglige madlavning til kollegianerne), mens der på 1. sal og 2. sal blev indrettet 15 værelser.

Kollegiets oprettelse gav anledning til protester fra "Foreningen af Sydslesvigs studerende" i København, som mente at hjælpen til sydslesvigske studerende var blevet reduceret, fordi pengene gik til drift af kollegiet. Arveprins Knud udsendte endnu en pressemeddelelse, hvori det hed, at endnu havde ingen sydslesviger fået afslag på en ansøgning til "Sydslesvigsk studie- og hjælpefond". Fonden var nu begyndt at tjene penge via eneret på salg af sort kandis, ved hjælp af et landslotteri, loppemarkeder og basarer samt den årlige ekstraforestilling, som Københavns Studenterforening stod for.

Sidstnævnte indtægtskilde fik dog ende i 1962, hvor revyen havde et vovet indhold. Kollegiets efor udvandrede i protest fra forestillingen, og man besluttede, at man ikke fremover ville modtage denne gave fra Studenterforeningen.

En række af kollegiets værelser er såkaldte "mindeværelser" over forskellige personer, som har ydet en særlig indsats for kollegiet eller for Sydslesvig. Blandt disse er:

Rektor for Duborg-Skolen, dr. phil Andreas Hanssen der havde testamenteret 25.000 kr. til kollegiet.
Direktør Niels Clausen, Florida der ligeledes skænkede betydelige beløb til kollegiet.
Frihedskæmperen Erik Andersen, hvis far, murermester A.P. Andersen skænkede store bidrag.
Rektor, skoledirektør Bernhard Hansen.
Chefredaktør for Flensborg Avis Jens Jessen
Læge Johanne Næser
Bestyrelsesformand og efor gennem mange år William S. Rasmussen
Digteren Kaj Munk
Kai Løvenborg, som i 1980 testamenterede 50.000 kr. til kollegiet.

Kollegiets økonomi svækkedes samtidig med at forholdene i Sydslesvig normaliseredes og modsætningen til det tyske blev reduceret. I slutningen af 1960'erne og op gennem 1970'erne blev interessen og offerviljen for Sydslesvig alvorligt svækket, og de forskellige fondskonstruktioner måtte reorganiseres. Det skete i 1979, da Grænseforeningen og Sydslesvigsk Forening (SSF) hjalp med oprettelsen af "Arveprins Knuds Sydslesvigske Studie- og Hjælpefond". Samtidig gik kollegiets bestyrerinde gennem 25 år Ingrid Langhede på pension. Kollegianerne måtte nu selv tilberede deres mad.

Efter arveprinsens død i 1976 og reorganiseringen i 1979 levede kollegiet sit eget stille liv uden mange bestyrelsesmøder m.v. Den økonomiske situation blev langsomt forværret, og i 1991 måtte der tages nye initiativer. Formand for Grænseforeningen på Frederiksberg, Anders Kaare blev ny formand for bestyrelsen. Huslejerne fik en tiltrængt forøgelse og en række vedligeholdelsesoopgaver blev løst. Arveprins Knuds søn Grev Ingolf blev protektor for kollegiet.

I 2006 donerede A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal en gave på 6.5 mio. kr., og for dette beløb gennemførtes en total renovering af bygningen, inkl. nyt tag og fuldstændig nyopbygning af 2. sal med tre nye værelser, så det samlede værelsestal er 18. Kollegiet blev indviet den 27. april 2007 efter renoveringsarbejdet var afsluttet.