Christian 7., 1749-1808, dansk konge

Dansk-norsk konge fra 1766. Christian 7. led af sindssyge. Derfor kom hans rådgivere, Struensee og senere Ove Høegh-Guldberg, til at spille en altafgørende rolle. Ved et statskup i 1784 kom kronprins Frederik (Frederik 6.) til magten, selv om Christian 7. først døde 24 år senere, den 13. marts 1808 i Kommandantboligen på Paradepladsen i Rendsborg. Her havde han sammen med 35-40 hoffolk og sit kabinet residens for at undgå tumulten i København i forbindelse med Englandskrigene. Han døde af et slagtilfælde, men rygter fortalte, at slagtilfældet skyldtes forskrækkelse over synet af en stor fransk hærenhed, som havde taget opstilling lige uden for kongens bolig, og som han fejlagtigt antog for at være indtrængende fjender. I virkeligheden var de franske hjælpetropper på vej til Sjælland. 

Christian den 7. var gift med Caroline Mathilde af England 1766 til 1772. Christian 7.'s valgsprog var "Fædrelandets Kærlighed min Berømmelse".

Litteratur:
Per Olov Engquist: "Livlægens besøg".
Ulrik Langen: "Den afmægtige - en biografi om Christian 7.". Jyllands-Postens Forlag, 2008.