Frederik 6. 1768-1839, dansk konge

Konge af Danmark fra 1808 og konge af Norge fra 1808 til 1814. Han var søn af Christian 7. og Caroline Mathilde og blev i 1790 gift med Marie af Hessen-Kassel, datter af landgreve Carl af Hessen, på Gottorp Slot. Frederik stod allerede som barn i modsætningsforhold til enkedronning Juliane Maries formynderregering og den psykisk svækkede Christian 7.

Ved et statsrådsmøde i 1784 tog han magten ved et velforberedt statskup og forblev regent resten af faderens levetid. Han støttede reformarbejdet i landet med gennemførelsen af de store landboreformer med bl.a. ophævelsen af stavnsbåndet i 1788. Da han efter Christian 7.s død i 1808 blev konge, opløste han statsrådet, men havde ikke store evner som statsmand. En alliance med Napoleon 1. gav Danmark et nederlag, hvilket ved Wienerfreden i 1814 førte til afståelsen af Norge til Sverige. 

I forbindelse med Det Tyske Riges opløsning fik Frederik6. udvirket, at Holsten i 1806 blev indlemmet i kongeriget.

Frederik 6.s valgsprog var "Gud og den retfærdige Sag."