Christiansen, Ernst, 1877-1941, politiker og redaktør

Født i 1877 i Vejbæk ved Bov. Allerede som 14-årig fik han arbejde som korrekturlæser på Flensborg Avis og som 16-årig blev han "redaktions-lærling" eller journalistelev. Redaktøren for Flensborg Avis Jens Jessen fattede hurtigt interesse for den begavede lærling og læste personligt fransk og latin med ham, samtidig med at han gav ham mere og mere betroet arbejde ved avisen.

Ernst Christiansen blev naturligvis også stærkt præget af Jens Jessens politiske holdninger, og da denne blev valgt som rigsdagsmand i 1901 begyndte Ernst Christiansen lejlighedsvis at skrive lederartikler, som lå meget tæt på Jens Jessens stil (korthed, klarhed og fyndighed) og holdninger. Det var på foranledning af Peter Grau meningen, at Ernst Christiansen skulle overtage redaktørposten ved Dybbøl-Posten 1. januar 1907, men da Jens Jessen døde i 1906 overtog Ernst Christiansen redaktørstillingen på Flensborg Avis, som han bestred frem til 1940, hvor han af de nazistiske myndigheder fik pålagt skriveforbud.

Spørgsmålet om hvem der skulle overtage redaktørposten på Dybbøl-Posten var blot en enkelt af utallige stridigheder mellem protestfolkene (under ledelse af Jens Jessen) og forhandlingsfolkene (under ledelse af H.P. Hanssen). H.P. Hanssen havde siden 1896 været landdagsmand for kredsen, og det var bittert for ham at udnævnelsen af Ernst Christiansen, som tilhørte protestfolkene, blev foretaget hen over hovedet på ham. "Et mere utvetydigt mistillidsvotum kunne man ikke godt give mig. Politisk set vil Dybbøl-Posten under Christiansens ledelse blive et aftryk af Flensborg Avis."

H.P. Hanssen overvejede at drage den konsekvens ikke at lade sig genopstille til landdagen, men så langt kom det ikke, da Jens Jessen døde og Ernst Christiansen i stedet blev udnævnt til chefredaktør for Flensborg Avis.

Efter 1. Verdenskrig arbejdede Ernst Christiansen i Dannevirkebevægelsen for en historisk begrundet grænsedragning ved Danevirke. Ernst Christiansen var et dybt idealistisk menneske og havde en klippefast tro på, at alle slesvigere var danske. De tysksindede slesvigere vidste det blot ikke, men skulle reddes ud af deres vildfarelse, så de på den måde ville blive lykkelige mennesker igen. Mens Nordslesvig var vågnet til danskhed i 1840erne, så var Sydslesvig blot slumret videre, og Ernst Christiansen så det som sin opgave at vække det - vel at mærke med henblik på at få grænsen revideret.

Det synspunkt led nederlag. Den danske regering Zahle ønskede ikke en afstemning i den sydligste tredje zone. Efter det skuffende afstemningsresultat i anden zone den 14. marts 1920 forsøgte bl.a. Ernst Christiansen gennem Flensborgbevægelsen at få gjort Flensborg til en international by. Dette synspunkt havde heller ingen støtte hos regeringen Zahle eller H.P. Hanssen, der mente at den endelige afgørelse var truffet med folkeafstemningen. Efter Påskekrise og folketingsvalg sendte lederen af den nye venstre-regering Niels Neergaard en delegation med bl.a. professor, dr. jur. Fr. Vinding Kruse og Ernst Christiansen samt de sønderjyske brødre Holger Andersen og Johannes Andersen til Paris for at påvirke Den internationale Delegation til en internationalisering af Flensborg, men forslaget fandt ingen tilslutning.

Ernst Christiansen var endvidere aktiv i oprettelsen af Grænseforeningen i 1920.

Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 troede Ernst Christiansen og Flensborg Avis i urimelig lang tid på meget af det, Hitler udadtil gav udtryk for: At Tyskland var fredselskende, at det var et nationalt ideal, som stod over det materielle og så videre. I begyndelsen fremhævede Ernst Christiansen, at det danske mindretal havde bedre vilkår under Hitler end under kejser Wilhelm - hvad mindretallet også havde på mange måder. Det kunne i en vis udstrækning dyrke sin egen kultur med skoler, kirker og et forholdsvis frit dagblad. Flensborg Avis opnåede således en særstilling blandt alle tyske aviser og udkom helt frem til 1940 uden om censuren, men den 6. juli 1940 fjernede de nazistiske myndigheder Ernst Christiansen efter 34 år i redaktørstolen på Flensborg Avis og pålagde ham skriveforbud. Han døde i 1941.

Ernst Christiansen er portrætteret af Harald Slott-Møller. Billedet hænger i klubværelset på Flensborghus.

Kilder:
Dansk Biografisk Leksikon, J.H. Schultz Forlag, 1936
Troels Fink: Båndene bandt. Institut for Grænseregionsforskning 1999.

Litteratur:
René Rasmussen: "Det frieste blad i Det tredje Rige". Flensborg Avis 1933-1945.
René Rasmussen: Front og bro - Flensborg Avis mellem Danmark og Tyskland 1930-1945. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 2005.