DNSAP, Danmarks National-Socialistiske Arbejder Parti

Partiet blev stiftet i slutningen af 1930 af ritmester Cay Lembcke. Anledningen var Hitlers store valgsejr ved Rigsdagsvalget i september 1930, hvor det tyske nazistparti (NSDAP) gik fra 12 til 107 mandater og blev Tysklands næststørste parti.

Cay Lembcke kopierede Hitlers valgprogram med så få ændringer, at partiprogrammet fik et nærmest komisk præg. Det første møde i Sønderjylland blev afholdt den 16. januar 1931 i Sønderborg, hvor læge Frits Clausen var en af tilhørerne. Mødet endte i tumult, og Frits Clausen søgte ly i en nærliggende restaurant, hvor han mødte Cay Lembcke og blev medlem af partiet og omgående udnævnt til distriktsleder i Sønderjylland.

Frits Clausen engagerede sig stærkt i opbygningen af partiet i Sønderjylland, hvor der viste sig at være god grobund. Det skyldtes især store frustrationer blandt bønderne, som organiserede sig i "Landbrugernes Sammenslutning" (LS). Endvidere var der i Sønderjylland tradition for yderligtgående krisebevægelser.

Partiets første store opgave var at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget den 16. november 1932. Det lykkedes som eneste sted i Danmark kun i Sønderjylland på grund af de særlige regler, som gjaldt for det tyske mindretal. Valget blev en stor skuffelse, idet man kun fik 757 stemmer svarende til 1 % af vælgerne. Frits Clausen trak især stemmer på egnen tæt på sin bopæl: I Bovrup, Felsted, Varnæs og Ullerup.

Valget førte til skarp kritik af "føreren" Cay Lemcke, som ved et "førerkup" på et møde i Aabenraa den 23. juli 1933 blev afsat og efterfølgende kørt ud på et sidespor, hvorefter Frits Clausen overtog partiet.

I foråret 1933 iværksatte slesvig-holstenske nazister den såkaldte "Påskeblæst", som var et forsøg på at få grænsen fra 1920 flyttet nordpå. Frits Clausen forklarede, at DNSAP var imod en grænserevision, og hævdede, at grænsen mellem dansk og tysk i Slesvig gik igennem det enkelte menneske, "thi dansk og tysk er ikke modsætninger, men kun forskellige udtryksformer for de anlæg, der uløseligt er bundne til det blod, der har virket kulturfrembringende såvel i de tyske folkestammer som i de danske, skandinaviske og andre germanske stammer".

Et andet problem Frits Clausen havde at slås med var forbuddet mod uniformerede politiske korps, som regeringen havde indført i 1933. Forbuddet var et stort problem for et parti, som havde mere i tøjet end i programmet – uden uniformer var det svært at opnå den rette stemning til partimøder og offentlige møder.

I 1935 blev NSDAP-N (Nazional Socialistische Arbeiterpartei Nordschleswig) oprettet under ledelse af dyrlæge Jens Møller med næsten enstemming opbakning fra medlemmer af det tyske mindretal. Partiet havde en grænserevision som vigtigste politiske punkt, hvilket var i fuldstændig modsætning til Frits Clausens NSDAP. De to nazipartier kom derfor til at bekæmpe hinanden helt frem til 1945.

Den tyske besættelse af Danmark kom som et chok for partiet. Flere af partiets medlemmer var overordentlig hjælpsomme over for den tyske besættelsesmagt, bl.a. stod et medlem af partiet i krydset syd for Aabenraa og hjalp besættelsestropperne med at finde vej. Partiet forsøgte at stoppe den pågældende, men da var der allerede taget billeder af den danske nazist, der nu i aviserne fremstod som en femte-kolonne landsforræder. Hændelsen kom i høj grad til at forme danskernes billede af nazisterne.

Med besættelsen fik DNSAP hemmeligt penge af besættelsesmagten, så partiet kunne befæste sin position og med tiden overtage den politiske magt i Danmark. Men partiet forblev amatøragtigt og høstede stort set kun hån i den danske befolkning. I september 1940 skrev Jydske Tidendes lokalredaktør Morten Kamphøvener i et brev til journalisten Jakob Kronika i Berlin:

"Derfor har Frits, som du spørger om, heller ikke den fjerneste chance, selv om han tror, at han skal være statsminister. Det ville jo være en ulykke for landet, dersom det skete. Han havde parade her i søndags over sine tropper, der for de flestes vedkommende bestod af skæve og krumme bønderkarle fra insolvente hjem. Det fortælles at de tyske tropper grinede af dem, da de så disse mennesker, udstafferede i uniformer, der er det rene plagiat. Frits kan nemlig aldrig få fat i eliten herhjemme. Dertil er han selv for ubetydelig, og endelig vil han ingen medhjælp få af den egentlige bondestand, der for tiden klarer sig godt."

Læs om det såkaldte Spadeslag den 8. december 1940 i Haderslev, som ydmygede Frits Clausen yderligere.