Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei - NSDAP

Det tyske nationalsocialistiske arbejderparti, også kendt som nazistpartiet, blev dannet i München i 1920, da partiet Deutsche Arbeiterpartei (DAP), som var dets forløber, skiftede navn. Partiet overtog regeringsmagten i Tyskland i januar 1933 og bevarede den indtil Tysklands nederlag i 1945, hvorefter partiet og alle dets organisationer blev forbudt af de allierede besættelsesmagter.

Det tyske nazistparti blev fra 1921 ledet af Adolf Hitler. Partiets ideologi var præget af ”völkisch” (racistisk) nationalisme, militarisme og en særlig middelstandssocialisme. Partiet var såvel antidemokratisk, antiparlamentarisk som antisemitisk og agiterede mod kommunisme, raceblanding og jødedom. Dertil tog man i de kraftigste vendinger afstand fra Versaillestraktaten og Weimarrepublikken. 

Partiet, der især havde voksende tilslutning i Bayern, forsøgte i november 1923 at kuppe sig til magten i delstaten (det såkaldte Ølstuekup), men dette oprør blev hurtigt slået ned. Partiet blev efterfølgende forbudt, og Hitler blev anklaget for højforræderi og idømt fængselsstraf. Hitler blev dog allerede løsladt efter et år, og partiet genopstod.

Mens nazistpartiet kun havde begrænset tilslutning i de første år, vandt det stor tilslutning, efter at Tyskland var blevet ramt af den verdensomspændende krise og høj arbejdsløshed, der opstod i kølvandet på børskrakket i New York i oktober 1929. 

NSDAP i Sydslesvig

Sydslesvig blev meget hårdt ramt af krisen. Her gik partiet frem fra 2 % i 1928 til 26 % i 1930, og 62 % i 1932. Dermed var Sydslesvig en af de regioner i Tyskland, hvor nazistpartiet stod stærkest inden magtovertagelsen i 1933, idet partiet kun stod til 37 % af stemmerne på landsplan. Kun i Flensborg kunne de øvrige partier mønstre et flertal mod NSDAP, mens partiet i de landlige regioner midt i Sydslesvig og op mod den danske grænse fik op til 80 % af stemmerne.

Der er flere forklaringer på denne udvikling. Tysklands nederlag i 1. Verdenskrig, den kraftige inflation i efterkrigstiden, der udhulede manges opsparing, den fornyede økonomiske krise samt afståelsen af Nordslesvig i 1920 havde skabt kraftige frustrationer. Her kunne nationalsocialismen med sin ”Blut und Boden”-ideologi og antidemokratiske holdninger virke tiltrækkende på de usikre bønder, der frygtede for deres fremtid. 

I marts 1933 blev NSDAP’s gauleiter Hinrich Lohse i Slesvig-Holsten udnævnt til overpræsident, og man gennemførte i de følgende måneder omfattende udrensninger af sine politiske modstandere, der bl.a. kostede borgmestrene i Flensborg og Slesvig deres poster. Samtidig skruede de slesvig-holstenske nazister op for deres agitation for en revision af grænsen. Helst skulle hele Nordslesvig forenes med Det Tredje Rige, og afstemningsresultatet fra 1920 omstødes.   

Den antisemitiske agitation greb samtidig om sig, og de første jøder forlod allerede i 1933-34 Sydslesvig. Den jødiske forfølgelse fortsatte i de følgende år. Hvor der i 1933 endnu var ca. 40 jødiske familier i Flensborg, havde de fleste allerede forladt byen før Krystalnatten i 1938. I alt kender man navnene på 42 jøder, der var født eller engang havde boet i Flensborg, som omkom som følge af nazisternes jødeudryddelser.

Partiledelse i Berlin afviste dog de slesvig-holstenske nazister krav mht. spørgsmålet om en grænserevision i forhold til Danmark, og også det danske mindretal i Sydslesvig blev af udenrigspolitiske hensyn vidtgående ladt i fred. Dog forekom forskellige former for chikane, der var rettet mod især socialt svagt stillede familier i det danske mindretal. Således blev disse familier forfordelt, når det drejede sig om at modtage socialhjælp. Her fik medlemmer af nazistpartiet fortrinsret. Denne politik medførte, at det danske mindretal i Sydslesvig skrumpede ind, og elevtallet i de danske skoler faldt med en tredjedel mellem 1936 og 1939. Flensborg Avis kunne dog fortsætte uden censur helt frem til sommeren 1940.

Litteratur:
Sønderjyllands historie efter 1815. Bind 2. Historisk Samfund for Sønderjylland, 2009.
René Rasmussen: "Historie på dåse". Artikel i Flensborg Avis den 5. decemmber 2009.