Frederik 2., 1534 -1588, dansk konge
Konge af Danmark og Norge fra 1559, søn af Christian 3. og Dorothea af Sachsen-Lauenburg, gift 1572 med Sophie af Mecklenburg; far til Christian 4.
Frederik 2. var stærkt ordblind og skrev nødigt breve til andre end de nærmeste slægtninge og betroede. Livet igennem styrede han gennem mundtlige ordrer og diktater til sekretærer. Fra 1554 blev der oprettet et særligt hof for Frederik på Malmøhus, hvor han førte et muntert ungdomsliv. Under Christian 3.'s hyppige sygdomsanfald blev han i stigende grad inddraget i statsstyrelsen. Et stærkt behov for fysisk udfoldelse blev opfyldt gennem bl.a. jagt.
Han regeringsår nød godt af faderens reformer til gavn for kronen. Kongemagten styrkedes under Fredeik 2., diplomatiet og administrationen blev bedre uddannet ligesom indtægterne fra Øresunds-tolden øgedes betydeligt fra 1567. Han holdt sig ude af religionsstridighederne i de tyske lande, men styrkede dog udbygningen af en ortodoks luthersk statskirke. Han udbyggede og moderniserede flåden, der i hans regeringstid blev en af Europas stærkeste, ligesom han byggede Kronborg
Frederik 2. gav ved lenshyldningen i Odense den 3. maj 1550 på vegne af Danmarks rige hertugdømmet Slesvig med øen Femern som len til sig selv, sine farbrødre, den barnløse Hans den Ældre, hertug Adolf af Gottorp, (som blev stamfader til gottorperne) og til sin lillebror Hans den Yngre, som blev stamfader til det danske kongehus, glücksborgerne. Men de fire lensherrer, som altså også omfattede kongen selv, havde kun magt i den udstrækning de kunne blive enige. Det vil sige at beslutninger vedrørende hertugdømmet Slesvig skulle træffes i fællesskab.
I 1559 erobrede Frederik 2. i fællesskab med farbroderen Adolf 1. Ditmarsken
Frederik 2.'s ægtefælle Dorothea af Sachsen-Lauenborg har lagt navn til det første kirkerum i Danmark bygget efter reformationen, nemlig Dorotheas kapel på Sønderborg Slot.
Frederik 2. døde den 4. april 1588 på Antvorskov Slot og er begravet i Roskilde Domkirke. Hans valgsprog var "Gud er min tilflugt og fortrøstning".
