Frederik 3., 1609-1670, dansk konge

Dansk og norsk konge fra 1648, næstældste søn af Christian 4. Han blev i 1643 gift med Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg, med hvem han fik 8 børn, herunder sin efterfølger Christian 5. Da han som næstældste søn ikke var udset til blive konge, fik Christian 4. ham valgt som fyrstebiskop i Bremen/Verden. Han kom derfor som ung til i høj grad at udfolde sig i tyske omgivelser støttet af tyske rådgivere. Da områderne gik tabt efter Torstenssonfejden i 1643-45 blev han i 1647 statholder over den kongelige del af hertugdømmerne Slesvig og Holsten.

I 1647 blev han tronfølger efter den ældre bror Christians død. Han blev af Rigsrådet tvunget til at underskrive en hård håndfæstning. Han fik dog en betydelig friere stilling end der var tiltænkt ham, især efter Københavns belejring, hvor han med den legendariske sætning "Jeg vil dø i min rede" blev et samlingspunkt for modstanden under belejringen.

Han fik i samarbejde med Københavns borgere og kirkens folk sat håndfæstningen ud af kraft i 1660 og indførte enevælden, som blev fastslået ved kongeloven af 1665.

Frederik 3.'s valgsprog var "Herren vil være mit Forsyn". Han døde den 9. februar 1670 på Københavns Slot og er begravet i Roskilde Domkirke.