Frederik 6. 1768-1839, dansk konge
Dansk konge fra 1808 til 1839, norsk konge fra 1808 til 1814 (Wienerfreden). Søn af Christian 7. og dronning Caroline Mathilde. 1790 gift med Marie af Hessen-Kassel på Gottorp Slot. Stod allerede som barn i modsætningsforhold til enkedronning Juliane Maries formynderegering og den sindssyge Christian 7.
Tog ved hjælp af det tyske aristokrati med Bernstorff, Ernst Schimmelmann og Reventlow i spidsen i 1784 magten ved et statskup og forblev regent resten af faderens levetid. Støttede gennemførelsen af de store landboreformer omkring 1788. Overtog i 1797 personligt ledelsen af regeringen, opløste statsrådet, men havde ikke store evner som statsmand. En alliance med Napoleon 1. gav Danmark et nederlag, hvilket ved Wienerfreden i 1814 førte til afståelsen af Norge til Sverige. Indførte i 1834 rådgivende stænderforsamlinger.
Frederik VI besøgte det vestlige Sønderjylland og halligerne efter den store stormflod i februar 1825. I Højer står en mindesten med indskriften: Landungs-Platz König Friedrichs des VI am 5ten July 1825 auf der Rückkehr von einer nach den durch die Sturmfluth am 3ten und 4ten Februar desselben Jahres überschwimmt gewesen Inseln und Halligen unternommenen Reise. Hoyer A 1825. H. Bohne.
Frederik 6.'s valgsprog var "Gud og den retfærdige Sag."
