Caroline Mathilde, 1751-1775, dansk dronning

Caroline Mathilde var engelskfødt dansk dronning. Hun voksede op som den yngste af ni søskende, hvoraf den ældste bror blev engelsk konge som George 3.  

Hun blev i oktober 1766 som 15-årig pr. stedfortræder gift med sin 17-årige fætter Christian 7., der var mentalt syg. Caroline Mathilde blev modtaget i Danmark med håbet om, at hun kunne få kongen til at falde til ro, men uden succes. Selv om kongen ikke viste nogen interesse for sin ægtefælle, blev tronfølgeren, den senere Frederik 6., født i januar 1768. 

I 1769 blev den holstenske læge Johann Friedrich Struensee ansat ved hoffet. Et år senere indledte Caroline Mathilde et forhold til Struensee og blev mor til deres fælles barn Louise Augusta i 1771. Forargelsen og sladderen voksede i København, og i forbindelse med et maskebal på hofteateret på Christiansborg den 16.-17. januar 1772 gennemførte Ove Høegh-Guldberg et kup mod Struensee.

Efter Struensees fald og dødsdom blev ægteskabet med Christian 7. opløst, og Caroline Mathilde, der først blev holdt fanget på Kronborg, blev i maj 1772 uden sine børn sendt til slottet Celle i Nordtyskland, hvor hun boede til sin tidlige død. Planer om at genindsætte hende ved hoffet som formynder for kronprinsen blev aldrig til noget. 

Efter hendes død blev der foranstaltet en indsamling i Celle til et monument over hende, rejst i den Französischer Garten. Hendes sarkofag blev anbragt i slotskirken i Celle, hvor den stadig findes.

Litteratur:

Michael Bregnsbo: Caroline Mathilde. Magt og skæbne. En biografi. Aschehoug, 2007.