Gå til leksikonoversigt

Frederik 7., 1808-1863, dansk konge

Personer

Dansk konge fra 1848, søn af Christian 8. og Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin. Blev i 1828 gift med prinsesse Vilhelmine (datter af Frederik den 6.), men ægteskabet blev opløst i 1837. Derefter gift med Mariane af Mecklenburg-Streleitz; men dette ægteskab blev opløst i 1846. Han giftede sig i 1850 "til venstre hånd" med sin elskerinde Louise Rasmussen (senere udnævnt til Grevinde Danner), som han resten af sit liv uden held forsøgte at få accepteret i det bedre borgerskab.

Frederik 7. levede et udsvævende liv og havde ikke meget indflydelse på regeringsførelsen, men han nød stor folkeyndest. Han blev konge ved faderens død den 20. januar 1848 men frasagde sig kongemagten allerede to måneder senere, den 22. marts 1848, og indførte dermed det konstitutionelle monarki med Junigrundloven af 1849. Selv om han ingen indflydelse fik på grundlovens udformning, blev han en national samlingsfigur under Treårskrigen, båret frem af "Ånden fra '48". Det var i denne sammenhæng han fik tilnavnet "Frederik Folkekær".

Med Frederik den 7. uddøde det Oldenborgske kongehus' mandslinje, hvilket rejste spørgsmålet om arveretten til den danske krone og hertugtitlen i Slesvig og Holsten. Spørgsmålet blev løst i 1846 med det såkaldte "Åbne brev", som gav arveretten til den Glückborgske linje og den senere Christian 9. Dette protesterede den augustenborgske hertug Christian August og hans bror Prins Frederik af Nør voldsomt imod, og de stillede sig to år senere i spidsen for det slesvig-holstenske oprør, som førte til borgerkrigen 1848-50.

Fordi der i det københavnske aristokrati og bedre borgerskab blev set skævt til kongens kone Louise Rasmussen, opholdt parret sig meget i provinsen, bl.a. på Jægerspris Slot og på Lyksborg Slot ved Flensborg.

Frederik 7. døde den 15. november 1863 på Lyksborg Slot midt i en af de alvorligste forfatningskriser, Danmark har været ude i. Novemberforfatningen var netop vedtaget i Rigsdagen, men forfatningen var endnu ikke underskrevet af kongen, hvilket hans efterfølger Christian 9. gjorde imod sin egen vilje den 18. november 1863.

Frederik 7. valgsprog var "Folkets kærlighed, min styrke".