Gå til leksikonoversigt

Hall, C.C., 1812-1888, politiker

Personer

Hall, Carl Christian, 1812-88, dansk politiker, konseilspræsident 1857-59 og 1860-63.

Hall blev dr.jur. i 1840, gjorde karriere som jurist og blev i 1851 chef for hærens retsvæsen. Han valgtes i 1848 til Den Grundlovgivende Rigsforsamling og derefter til Folketinget; fra begyndelsen af 1850'erne stod han sammen med D.G. Monrad i spidsen for De Nationalliberale. Hall var en udpræget forhandlingspolitiker og afholdt også af sine politiske modstandere. Fra 1854 var han kirke- og undervisningsminister, indtil han i 1857 blev konseilspræsident og året efter tillige udenrigsminister.

Hall var tilhænger af tætte forbindelser mellem Slesvig og Danmark, men accepterede nødvendigheden af at overholde aftalerne fra 1851-52 med Preussen og Østrig om ikke at knytte Slesvig tættere end Holsten til Danmark. Da Det tyske Forbund i 1858 erklærede Helstatsforfatningen af 1855 for ugyldig i Holsten og Lauenburg, gav Hall efter og satte forfatningen ud af kraft i de to hertugdømmer. I tillid til, at Rusland og Storbritannien ville modsætte sig preussisk ekspansion, forhandlede Hall nu i flere år om hertugdømmernes status og forsøgte at berolige hertugdømmerne uden at udfordre sit eget partis tilhængere af Ejderpolitikken. Den voksende nationalisme i Danmark og Tyskland fik imidlertid hans politik til at slå fejl og umuliggjorde stormagternes forslag om en deling af Slesvig efter sproggrænsen. I 1861 måtte Hall desuden optage den stærkt nationalistiske Orla Lehmann i regeringen.

I 1862 blev Bismarck ministerpræsident i Preussen, og i håb om at Danmark ville svække sin position ved at udfordre Preussen, førte han en henholdende politik. Hall, der havde undladt at sikre sig vished om svensk støtte, gik i fælden og gennemførte i 1863 en fælles forfatning, Novemberforfatningen, for Danmark og Slesvig. Dette brud på London-aftalerne fra 1851-52 udløste preussiske krigstrusler og pres fra stormagterne. Situationen tilspidsedes, da Frederik 7. døde den 15. november 1863 og afløstes af den helstatsvenlige Christian 9. Kongen måtte dog bøje sig og underskrive Novemberforfatningen. Med udsigt til at tyske tropper næste dag ville rykke ind i Holsten, måtte Hall nytårsaften 1863 indse, at hans politik var brudt sammen. D.G. Monrad overtog herefter regeringsansvaret. Hall var fortsat en central politisk skikkelse og 1870-74 igen kirke- og undervisningsminister. I 1881 trak han sig ud af politik pga. sygdom.