Helligåndskirken, Flensborg

Kirken blev bygget i 1386 som den sidste af byens gamle kirker. Den står i den vestlige husrække i Storegade, der også dengang var byens hovedgade. Helligåndskirken var nabo til det daværende Helligåndshus, der - som alle i Helligåndsordenens klostre - tog sig af syge og af fromme pilgrimme, som her kunne få husly for et par dage.

Kirken blev en forpost for bevarelsen af dansk sprog i gudstjenesten i Flensborg, fordi der siden 1588 er blevet prædiket på dansk i kirken. Læs Lars Henningsens kronik herom.

Oprindelig hed kirken "Laurentius-kirke til den Hellige Ånd". Dens bygherre var en privatmand, en af byens ansete borgere ved navn Sønke Kulle. Han skænkede kirken til "kalandet", det katolske præsteskabs gilde (forening) i Flensborg. Helligåndskirken var altså kun i anden række kirke for brødrene og patienterne i Helligåndshospitalet, den var frem for alt "kalandets" kirke, som også ind til otte lægmænd kunne optages i, når de betænkte gildet med rige gaver. Det er således dokumenteret, at Dronning Margrete 1.  (død 1412) har været indskrevet medlem af "kalandet".

Reformationen gjorde ende på "kalandet" og klostervæsenet. Helligåndskirken fik en anden funktion.

Hovedskibet adskilles fra et lavere sideskib af svære runde murpiller. På muren over pillerne findes smukke kalkmalerier i sengotisk stil. Lige inden for indgangen hænger en sølvkrans og det ridderkors, flensborgeren Jacob Plaetner modtog som tak for sin indsats ved at bjerge de faldne danske soldater efter Slaget ved Sankelmark i 1864 og sørge for deres begravelse.

Fra senest 1588 blev kirken atter brugt til gudstjeneste. I dette år fik nemlig en gejstlig til opgave at prædike på dansk, til at begynde med hver mandag. Frem til 1782 blev der også holdt prædiken på tysk, men herefter kun på dansk. Siden da er Helligåndskirken blevet kaldt "den danske kirke".

Den menighed, der samledes her, var i lang tid lille og beskeden. Det havde flere årsager. For det første var Helligåndskirken ikke sognekirke, men annekskirke til byens hovedkirke, Mariekirken, hvor de kirkelige handlinger fandt sted. For det andet var menigheden i Helligåndskirken rekrutteret fortrinsvis blandt søfolk og tyende (tjenestefolk), der kom fra nordligere egne i Jylland. Den danske præst var en "fattigmandspræst". Dette bekræfter også den senere Roskilde-bisp H.L. Martensen (1808-84) i sine erindringer. Han fortæller, at hans forældre altid gik til tysk gudstjeneste i Mariekirken og ikke til den danske i Helligåndskirken, hvor der kun kom "nogle få jyske tjenestefolk".

I 1719, i forbindelse med en restaurering, fik Helligåndskirken et nyt alter i pompøs akanthusbarokstil. Alteret bærer indskriften "Gud til ære og kirken til pryd". Det var udført af træskæreren Johan Zimmer, og skænket af ægteparret Peter og Lucia Rivesell. Kirken havde allerede i 1602 fået en værdifuld prædikestol, som sandsynligvis er gjort af den berømte billedskærer Hinrich Ringerinck (død 1629), der har efterladt sig en række værdifulde værker langt op i Sønderjylland. Denne overordentlig smukke prædikestol blev dog i 1906 fjernet fra Helligåndskirken og anbragt i den nyopførte St. Jürgens kirke på den anden side af havnen. Alle forsøg på at få prædikestolen tilbage er strandet.

Den danske sejr over slesvig-holstenerne i borgerkrigen 1848-50 førte til en mere bevidst dansk politik i Sydslesvig. Indtil da havde man hverken måttet døbe eller vie i Helligåndskirken. I 1851 dannedes en dansk frimenighed, og i det følgende år fik kirken endelig en døbefont udført i træ af stenhuggermester H.A. Klewing. Den danske menighed blomstrede, ikke mindst på grund af degnen og læreren Hans Mikkelsen Toftes (1825-1917) indsats for kirkesangen og pastor Gråes virke.

De to skibsmodeller - "Tordenskjold" og "Dania" - stammer fra denne tid.

Opløsningen af den unge danske menighed efter nederlaget i 1864 og undertrykkelsen af det danske, efter at hertugdømmerne var blevet indlemmet i Preussen i begyndelsen af 1867, satte et punktum for menighedens blomstring. Ganske vist blev der også i den følgende tid holdt danske gudstjenester i Helligåndskirken, men af andenpræsten ved Mariekirken. Indtil 1900 var der dansk prædiken hver søndag, men de tyske kirkelige myndigheder indskrænkede det til hver anden søndag. Derfor samledes der mere end 2.000 underskrifter til en ansøgning om atter at få danske gudstjenester hver søndag. De slesvig-holstenske kirkemyndigheder afslog. Det blev anledning til dannelsen af "Kirkeligt samfund for Flensborg" i 1905.

Begivenhederne efter 1. verdenskrig, da Slesvig i 1920 ved en folkeafstemning blev delt, og Flensborg var forblevet tysk, førte atter til oprettelsen af en selvstændig dansk menighed den 13. maj 1921. Den købte et gammelt hotel i Toosbüygade og byggede det om til kirkesal og forsamlingslokaler. Her skabtes i de kommende år et centrum for endnu et opblomstrende dansk menighedsliv. Først i 1927, efter lange forhandlinger med den tyske St.Marie-menighed, der siden 1911 havde været ejer af Helligåndskirken, kunne den danske menighed igen vende tilbage til sit gamle kirkehus. Kirken blev ved denne lejlighed restaureret og fik sin nuværende prædikestol. Under denne restaurering blev også de gamle kalkmalerier afdækket og istandsat.

I 1971-73 blev kirken igen restaureret og fik da et nyt orgel bygget af firmaet Bruhn & Søn i Årslev.

Der fandtes ingen kirkegård ved Helligåndskirken. Der er enkelte begravelser inde i kirken, bl.a. pastor Thomas Atzersen fra Stenbjerg i Angel, hvis smukke gravsten står i kirkens forrum.

Helligåndskirken er den eneste kirke i Flensborg, der smykkes af et kongeligt navnetræk: På østgavlen, helt oppe over uret, befinder sig kong Frederik 4.'s (1699-1730) spejlmonogram sig.

Den gamle kirke med tilnavnet "den danske kirke" er nu sognekirke for en af de seks danske menigheder i Flensborg. Der er gudstjeneste hver søndag kl. 10. Kirkens organist leder Helligåndskirkens kor og arrangerer året rundt en række koncerter.

Kirken har i moderne tid tilhørt Nordelbische Kirche, men den 24. august 1997 overdrog den tyske kirke under ledelse af biskop Hans Christian Knuth Helligåndskirken til Dansk Kirke i Sydslesvig, en gave som blev meget positivt modtaget i det danske mindretal.

Adresse:
Grosse Str. 43
D - 24937  Flensborg

Præster:
Provst Hasse Neldeberg Jørgensen
Wrangelstrasse 14
24937 Flensborg
e-mail: provsten@kirken.de   tlf. +49 461 52565

Kilde: Christian Karstoft og Frants Vendelhavens beskrivelse af kirken.

Litteratur:
Lars Henningsen og Johann Runge: "Sprog og kirke. Dansk gudstjeneste i Flensborg 1588-1921". Studieafdelingen, 2006.