Husum-Schwesing kz-lejr

Lejren blev oprettet den 25. september 1944 og nedlagt den 29. december samme år.

Koncentrationslejr Husum-Schwesing var ligesom en tilsvarende lejr i Ladelund en del af KZ Neuengamme ved Hamborg. Over halvdelen af de 106.000 fanger, som i tiden fra 1938 til 1945 passerede Neuengamme, mistede livet.

Den 23. august 1944 gav nazi-ledelsen i Tyskland ordre til at bygge den såkaldte "Friesenwall", en forsvarsstilling langs hele den tyske vesterhavskyst. Oprettelsen af denne vold blev bl.a. påtvunget koncentrationslejrfangerne fra Neuengamme. Fire måneder senere, den 29. december 1944 blev denne plan opgivet på grund af den ændrede militære situation.

I kommunen Schwesing øst for Husum stod en baraklejr med plads til højst 400 arbejdere, der tidligere var blevet oprettet til militære anlægsarbejder. Der blev transporteret ca. 2.500 fanger med kreaturtog fra Neuengamme til denne lejr, der nu fungerede som koncentrationslejr. Fangerne blev tvunget til at grave dybe pansergrave i den tunge marskjord til den såkaldte friservold. Ernæringen, indkvarteringen og den medicinske behandling af dem var aldeles mangelfuld. Derudover var de udsat for vilkårlige overgreb fra deres vogteres side og blev mishandlet på forskellig vis. Mellem 300 og 500 af fangerne, heriblandt adskillige danskere, omkom på grund af følgevirkningerne af koncentrationslejropholdet. De blev alle begravet i en massegrav i Husum. 

Efter nedlæggelsen blev de overlevende transporteret tilbage til en ukendt skæbne i Neuengamme.

Først ved en mindehøjtidelighed den 30. januar 1983 i Husum berettede overlevende fra lejren om dens eksistens. Selv om mange borgere i Husum må have kendt til lejren, blev det fortiet, ind til nogle skolebørn i 1970'erne fik nys om den og begyndte at spørge og undersøge gamle arkiver. Selve mindelunden, som blev oprettet i 1987, er omdiskuteret. Den består af en mindre bygning, samt ca. 300 små opstandere i jern med navnet på hver enkelt, som omkom i lejren.