Krogh, Gerhard Christoph von, 1785-1860, officer

G.C. von Krogh blev født i Åstrup ved Haderslev og blev fra barn opdraget i retning af en militær karriere, som udviklede sig i hele perioden frem mod Treårskrigen 1848-1850, hvor han som general fik stor betydning for krigens gang.

Han var af mange anset som den mest velegnede som øverstkommanderende, men blev  i marts 1848 forbigået af krigsminister A.F. Tscherning, der udnævnte den ynge og mindre erfarne Hans Hedemann til øverstkommanderende for den danske hær. En af betænkelighederne, som blev båpret frem af en stemning i København var, at G.C. Krogh havde to brødre, som havde tilsluttet sig slesvig-holstenerne. Også som leder af flankekorpset blev Krogh forbigået til fordel for F.A. Schleppegrell.

Men G.C. von Krogh ønskede at tage del i den militære kamp og i juni 1848 overtog han en brigade og gik loyalt ind under Hedemanns lederskab. Kommandoen blev, da Hedemann på grund af intriger fra bl.a. Frederik Læssøes side måtte afgive den, i juli 1848 overgivet til G.C. von Krogh. Ved våbenhvilen i august 1848 blev von Krogh kommanderende general i Jylland og tog ophold i Fredericia, hvor han gjorde en stor indsats for at forbedre fæstningsanlæggene.

I løbet af vinteren 1848-49 blev von Krogh opfordret til at indsende sine felttogsplaner til krigsministeriet og i øvrigt bedømme krigsministeriets egne planer. Ved et møde i Assens den 29. marts 1849 mødtes krigsminister C.F. Hansen, der i november havde overtaget ministeriet efter A.F. Tscherning, med general von Krogh, og det blev besluttet at følge hans planer, som gik ud på at foretage et nyt udfald fra flankestillingen på Als mod de tyske tropper på Sundeved, kombineret med et angreb nordfra og et angreb fra søsiden mod Egernførde. Samtidig blev Krogh udnævnt til overgeneral med Frederik Læssøe som stabschef.

Planerne blev iværksat den 3. april 1849 med succes på Sundeved, men med katastrofale følger i Egernførde, hvor linieskibet "Christian VIII" sprang i luften mens fregatten "Gefion" faldt i fjendens hænder i forbindelse med slaget i Egernførde Fjord den 5. april. Samtidig var den tyske forbundshær i fremmarch mod Sundeved, hvilket fik krigsministeriet til at pålægge hærledelsen at stoppe krigshandlingerne her og sikre de vundne positioner, og dagen efter, da nyheden om udviklingen i Egernførde nåede frem, at trække hæren tilbage til Als.

Krogh protesterede omgående mod den politiske indblanding, men krigsministeren, som fik støtte af Frederik 7., der var personligt til stede, gennemtrumfede ordren, bl.a. med henvisning til at Krogh skulle have et medansvar for katastrofen i Egernførde. Et positivt samarbejde mellem krigsministeren og hærledelsen var hermed umuliggjort, hvilket førte til at både Frederik Læssøe og C.G. von Krogh den 12. april afgik fra overkommandoen, som blev overtaget af general Frederik Bülow og oberst C.J. Flensborg. von Krogh protesterede uden held og forlangte en undersøgelse af forløbet i Egernførde. Marineministeriets "Egernførdemommission" frikendte senere Krogh for ethvert medansvar.

Det følgende forår blev den nye hærledelse (general Frederik Bülow og de Meza) ramt af sygdom, og da krigsminister C.F. Hansen af statsrådet ikke fik lov til selv at stå for hærledelsen, måtte krigsministeren gå til G.C. Krogh, der efter nogen betænkning den 24. maj 1850 lod sig udnævne til overgeneral over hele hæren til lands. Slaget ved Isted den 25. juli 1850 blev således udkæmpet under G.C. Kroghs overlegne ledelse. Han havde nu lært ikke at tage hensyn til politiske ordrer fra København, men lede hæren i overensstemmelse med den forud aftalte strategi.

Efter slaget ved Isted blev Krogh forfremmet til generalløjtnant og kommanderende general i de besejrede hertugdømmer Slesvig, Holsten og Lauenborg med hovedkvarter i Kiel.

I forbindelse med ministerkrisen i december 1854, hvor Frederik 7. havde et voldsomt sammenstød med krigsminister C.F. Hansen blev Krogh af bl.a. kongen opfordret til at overtage ledelsen af krigsministeriet, hvilket han dog afslog. Han skal i stedet under de vanskelige politiske forhold have opfordret kongen til at abdicere.

I 1856 blev Krogh ramt af et slagtilfælde og blev fritaget for kommandoen, hvorefter han flyttede til Amalienborg, hvor kongen overlod ham en bolig i Frederik VI's Palæ på Amalienborg. G.C. Krogh døde i 1860 og ligger begravet på Flensborg gamle Kirkegård. 

Kilde: Dansk Biografisk Leksikon, Gyldendal 1981.