Lassen, Peter, 1866-1938, sydslesvigsk landmand

Peter Lassen var sydslesvigsk bonde på gården Strukstrup i Angel. Han var næsten bogstavelig talt den eneste dansktalende bonde på halvøen Angel i 1920'erne og var via sin far, Henrik Lassen (1839-1932), og farfar, Detlev Lassen (1808-1900), en direkte forbindelse til den tid, hvor sønderjysk var folkesprog i Angel. Peter Lassen kom i 1920'erne til at spille  en væsentlig symbolsk rolle for Dannevirkebevægelsens argumentation i Danmark for at hele Slesvig oprindelig havde været dansk, og at der måtte arbejdes for en grænserevision.

Peter Lassens egentlige virke for det danske gennem Den danske Forening for Gottorp Amt lå i direkte forlængelse af grænsestriden op til Genforeningen. Grænsens placering var et spørgsmål om historisk ret, ifølge hvilken hele Sydslesvig hørte hjemme under Danmark, uanset afstemningsresultater. Derfor blev foreningens vedtægter udformet således, at også tysksindede kunne optages. Tankegangen var, at selv om tysk sprog og kultur aktuelt var dominerende, havde alle sydslesvigere via historie og afstamning en tilknytning til Danmark, hvilket kunne begrunde en grænseflytning.

Med disse synspunkter var Anders Lassen problematisk for Grænseforeningen at arbejde sammen med, fordi man i foreningen ønskede at skærme sig imod anklager om at arbejde for en grænseflytning. Under et møde i Flensborg havde Grænseforeningens formand, Peter Grau, ifølge Anders Lassen selv sagt, at "det politisk set ikke var klogt at tone så rent Flag, som vi havde gjort. Det kunne give anledning til angreb fra både tysk og H.P. Hanssen'sk side. Jeg vedgik, at det muligvis kunne blive tilfældet, men ville ikke hævde, at disse angreb fra vores side kunne afslås og i det lange løb kun vil fæstne vor stilling."

I sine personlige erindringer fra 1931 skriver Peter Lassen: "Grundlaget er at bygge på afstamningen og jorden (det faste), i stedet for på sprog og sindelag (det svingende). Vi skal være klar over, at alle sydslesvigere, for så vidt som de ikke er indvandret efter 1864, er danske af afstamning og dermed også af nationalitet, fordi afstamningen, ikke det midlertidige sprog og sindelag, er bestemmende for nationaliteten. Kun en mindre del af os er for tiden dansksindet".

Den videre argumentation hævdede, at sydslesvigerne før eller siden i kraft af den nedarvede stemme, "blodets røst", ville orientere sig mod Danmark, fordi deres afstamning gjorde dem skæbnebestemte til det.

Peter Lassen stod klippefast på disse synspunkter, og han fik derfor ikke stor betydning for det danske arbejde i Sydslesvig. Hans betydning var langt større på det symbolske plan, hvor han af Dannevirkebevægelsens medlemmer kunne bruges som legemliggørelse "af den ubrudte forbindelse med den tusindårige danske fortid"

Han er portrætteret af Harald Slott-Møller; maleriet hænger i klubværelset på Flensborghus.

Litteratur:
Axel Johnsen: Dannevirkemænd og Ejderfolk. Den grænsepolitiske opposition i Danmark 1920-1940. Udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, 2005.