Lehmann, Orla , 1810-1870, politiker

Orla Lehmanns far stammede fra Holsten, og hjemmet var knyttet til den tyske menighed og skole omkring Petri Kirke i København. I 1833 blev Orla Lehmann cand. jur., hvorefter han rejste rundt i det nordlige Tyskland. Han boede også i Berlin, hvor han studerede ved universitetet.

Lehmann blev en af de mest toneangivende danske politikere med sin kamp mod enevælden, og han blev en af de helt centrale nationalliberale politikere.

Ved Trykkefrihedsselskabets generalforsamling i 1836 foreslog han, at selskabet skulle udvide sin virksomhed til den dansktalende del af Slesvig og dermed støtte det danske sprogs placering i hertugdømmet. Ved Frederik 6.s død i 1839 gjorde Lehmann sig til fortaler for, at Christian 8. skulle indføre en fri forfatning, som det var sket i Norge. Han blev i 1840 valgt til Københavns Borgerrepræsentation og til Stænderforsamlingen i Roskilde, hvor han i 1846 foreslog en fællesforfatning for Danmark og Slesvig.

Efter en tale i 1841 i Nykøbing Falster, hvor Lehmann argumenterede for, at enevælden ikke havde været til nytte for bondestanden, blev han idømt en fængselsstraf på tre måneder. Efter sin løsladelse i maj 1842 blev Lehmann fejret som en frihedshelt. Det var på dette tidspunkt - og samtidig med Peter Hiort Lorenzens optræden i Stænderforsamlingen i Slesvig - at han første gang formulerede slagordet "Danmark til Ejderen" og hermed Ejderpolitikken. 

I sommeren 1844 var Lehmann en af hovedtalerne på det store Skamlingsbankemøde. Han var nu stærkt optaget af det slesvigske spørgsmål og samtidig af de nordiske folks enhed, som blev formuleret i skandinavismen.

Efter Christian 8.s død i januar 1848 udformede Orla Lehmann den 20. marts på det andet Casinomøde borgerrepræsentationens henvendelse til Frederik 7. om en fri forfatning. Enevælden faldt, og han blev den 22. marts 1848 optaget i Martsministeriet som minister uden portfølje. 

Orla Lehmann fik betydelig indflydelse på det af D.G. Monrad udarbejdede grundlovsudkast, men sad ikke i Den Grundlovgivende Rigsforsamling. I november 1848 måtte Martsministeriet træde tilbage, da hverken Ejderpolitikken eller delingen af Slesvig kunne gennemføres.

Lehmann var medlem af Folketinget 1851-53 og De Nationalliberales leder i Landstinget fra 1854 til sin død.

Lehmann skrev udkastet til Novemberforfatningen af 1863, som udløste krigen i 1864. Efter nederlaget i 1864 fortsatte Lehmann sit politiske virke, men hans indflydelse var begrænset.