Liebe, C.J. Otto, 1860-1929, sagfører og politiker
Carl Julius Otto Liebe blev født i København den 25. maj 1860. Efter studentereksamen på Metropolitanskolen interesserede han sig for kunsthistorie og opholdt sig bl.a. i Italien. Efter hjemkomsten læste han jura og blev cand. jur. i 1882, overretssagfører i 1885 og højesteretssagfører i 1889.
Han fik en meget kort karriere i politik under Påskekrisen, idet Erik With henvendte sig til ham den 7. marts 1920 for at få ham til at overtage ledelsen af et forretningsministerium, når regeringen C.Th. Zahle var fjernet. Erik With repræsenterede en kreds af stærkt nationale mænd, som var rasende over regeringens politik i grænsespørgsmålet og som ønskede Flensborg med til Danmark uanset udfaldet af afstemningen i 2. zone den 14. marts 1920.
Otto Liebe erklærede sig rede til at overtage et forretningsministerium efter regeringen Zahle med henblik på at udskrive valg. Han forestillede sig formentlig, at Zahle måtte gå af efter en mistillidsafstemning i Landstinget, hvor venstre og konservative havde flertal. Efter det store tyske flertal ved afstemningen den 14. marts kølnedes hans interesse for det slesvigske spørgsmål, men han sagde alligevel ja til at overtage regeringsmagten, da han den 29. marts blev kaldt til Christian 10., der samme dag havde afskediget regeringen Zahle uden forudgående afstemning i rigsdagen.
Otto Liebe sammensatte sit ministerium i løbet af den 30. marts, men kom omgående under voldsomt pres fra socialdemokratiet og arbejderbevægelsen, der truede med generalstrejke. Efter henvendelse fra Københavns borgerrepræsentation den 3. april sammenkaldte Christian 10. de politiske partiers ledere, der nægtede at forhandle med Liebe, men krævede et upolitisk forretningsministerium under overformynder M.P. Friis. Tidligt næste morgen afskedigede kongen Otto Liebe, der således kun fik syv dage som landets statsminister.
Om sine bevæggrunde til at acceptere With-kredsens opfordring skrev Liebe i en senere beretning: "Det var ikke udelukkende hensynet til den slesvigske sag, der var afgørende for mig, det var lige så meget min dagligt voksende væmmelse ved det Zahleske - eller rettere Rodeske - regimente, dets undertrykkelse af initiativ og arbejdslyst inden for erhvervslivet samt dets logren for arbejderstandens uheldigste elementer igennem den kritikløse uddelelse af arbejdsløshedsunderstøttelse".
Efter sin korte politiske karriere helligede Otto Liebe sig igen sin sagførergerning.
Kilde:
Dansk Biografisk Leksikon, 1981.
