Nordslesvigsk Vælgerforening

Vælgerforeningen i Nordslesvig blev skabt på H.P. Hanssens initiativ. Han indkaldte til et forberedende møde i Flensborg i marts 1888, hvor fordelingen af de ledende poster blev aftalt. Det stiftende møde blev holdt i Vojens den 10, juli 1888, men i indbydelsen blev mødets egentlige formål ikke omtalt, dels fordi tyske myndigheder ikke skulle have kendskab til initiativet, dels fordi kritiske danske ikke skulle have mulighed for at forberede sig. F.eks. fik redaktør Jens Jessen på Flensborg Avis først besked dagen før mødet. Ca. 150 personer deltog i mødet.

På mødet fremlagde H.P. Hanssen forslag til vedtægter og forslag til sammensætning af en 21 mand stor bestyrelse. Forslaget skulle afbalancere de stridende parter omkring edsnægter-politikken. Der blev udtrykt betænkelighed fra flere sider, især var ednægterne skeptiske, men da det kom til de afgørende afstemninger stemte 150 for foreningens oprettelse og kun tre imod.

Sammensætningen af Vælgerforeningens første bestyrelse var afbalanceret i forhold til striden om edaflæggelse. Edsnægterne var repræsenteret med J.N.H. Skrumsager, Københoved; A.D. Hørlück, Rurup; H.Aa. Knudsen, Trøjborg og dr. P.A. Madvig, Haderslev. Edsaflæggernes side var repræsenteret ved Peter Skau, C.P. Wolff, J.P. Reimers og Hans Lassen.

Vælgerforeningens første politiske handling var en protest mod skoleanordningen af 1888, som ændrede undervisningssproget til tysk i samtlige fag bortset fra religionsundervisning. Protesten blev underskrevet af over 10.000 mennesker. Vælgerforeningen fik betydelig folkelig opbakning, og foreningens årsmøder, især op mod 1914, samlede tusindvis af deltagere og blev stærke nationale manifestationer.

Vælgerforeningen fik hurtigt fodfæste. Allerede den 21. august 1888 kunne H.P. Hanssen fortælle, at han efter at have udsendt 580 breve til mulige tillidsmænd havde modtaget 340 positive svar, mens ca. 80 havde svaret nej. I 1892 havde foreningen 600 tillidsmænd og heriblandt det netværk, som H.V. Clausen kunne anvende til sine undersøgelser af nationale forskydninger.

Redaktør Jens Jessen og Flensborg Avis var fortsat skeptiske ved Vælgerforeningen og mistænkeliggjorde især H.P. Hanssen, der havde været medarbejder ved "Politiken", "Morgenbladet" og andre oppositionsaviser i Danmark. En anden stikpille til H.P. Hanssen gik på, "at H.P. Hanssens udvikling var foregået i kongeriget, og at han havde "fundet" den rette danskhed på folkehøjskoler eller i Studentersamfundet", og at H.P. Hanssen mente at den trængte til at indføres i Sønderjylland. Videre skrev Jessen; "Vi skal ikke lade os opholde af den nærliggende betragtning, at den danskehed, som vokser op her i landet og har sin rod i forholdene, turde være nok så god som den importerede, selv om den kommer nordfra". Hertil kommenterer generalkonsul Troels Fink i bogen "Båndene bandt": "Bortset fra det polemiske i dette udfald var tankegangen urimelig. Den sønderjyske danskhed kunne ikke næres af egne kilder alene. Den måtte nødvendigvis stå i den nærmeste forbindelse med den danskhed, der trivede og udvikledes i moderlandet".

Vælgerforeningen fik stor betydning i perioden 1918-1920. Især spørgsmålet om afstemningszoner og grænsedragning efter Genforeningen var genstand for voldsomme brydninger. Hovedspørgsmålet var, om den fremtidige grænse skulle følge Ejderen (Dannevirkebevægelsens synspunkt), gå syd om Flensborg (Flensborg-bevægelsens synspunkt) eller følge Clausen-linien nord om Flensborg (Vælgerforeningens synspunkt). Spørgsmålet blev afgjort ved et dramatisk møde den 17. november 1918 i Vælgerforeningen og formuleret i den såkaldte Aabenraa-resolution.

Endvidere fik vælgerforeningen stor indflydelse på den fremtidige sønderjyske skoleordning. Allerede den 16. november 1918 nedsatte vælgerforeningen et skoleudvalg med formanden for Nordslesvigsk Skoleforening Hans Jefsen Christensen som formand. Han tog sammen med redaktør Anders Lebeck og med rådgivning fra den frisindede højskoleforstander på Askov Højskole Jacob Appel de første initiativer til en ny sønderjysk skoleordning endnu før de danske myndigheder var inddraget.

Kilde: Troels Fink: Båndene bandt. Forbindelsen over Kongeåen 1864-1914. Institut for Grænseregionsforskning, 1999.