Oldenborgerne, fyrsteslægt
Fyrsteslægten kendes tilbage til 1091 med grev Egilmar 1. af Oldenburg (død 1108). Slægten fik stor betydning, da grev Didrik den Lykkelige af Oldenburg (død 1440) i 1423 giftede sig med Hedvig (død 1436), datter af grev Gerhard 6. af Holsten (død 1404), og fik sønnerne Christian og Gerhard.
Den grevelige oldenborgske linje udgik fra Gerhard, der kendes som grev Gerhard den Stridbare. Denne linje uddøde 1667.
Den danske kongelinje udgik fra Christian 1., som blev stamfader til samtlige danske monarker frem til i dag, alle norske konger indtil 1814 og igen fra 1905 samt to svenske konger, da kong Hans og Christian 2. var svenske konger 1497-1501 og 1520-23.
Christian 1.s barnebarn prins Adolf (1526-1586), lillebror til Christian 3., blev som hertug Adolf 1. stamfader til en sidelinje til Oldenborgerne, nemlig den hertugelige gottorpske linje. Herfra blev hertug Karl Peter Ulrich (1728-1762) i 1762 som Peter 3. russisk kejser; hans efterkommere sad på den russiske trone til 1917.
Et andet medlem af den gottorpske linje var hertug Adolf Friedrich (1710-1771), som i 1751 blev konge af Sverige under navnet Adolf Fredrik. Hans linje mistede den svenske trone i 1818 og uddøde i 1877. En bror til Adolf Fredrik, hertug Friedrich August (1711-1785), fik i 1773 grevskabet, fra 1777 hertugdømmet Oldenburg, som gik over til efterkommerne af en anden bror, hertug Georg Ludwig (1719-1763). Fra ham nedstammer en fra 1829 endnu levende linie af storhertuger.
Christian 1.s oldebarn Hans den Yngre blev stamfader til en række hertuglinjer (sidelinjer til den oldenborgske), bl.a. den augustenborgske mandslinje, som uddøde i 1931, og den glücksborgske, som kom på den danske trone i 1863 med Christian 9., da den direkte oldenborgske linje uddøde med Frederik 7. Christian 9.s søn Georg (1845-1913) blev i 1863 som Georg 1. konge af Grækenland, og hans barnebarn prins Carl (1872-1957) blev i 1905 som Haakon 7. konge af Norge.
Litteratur:
Carsten Porskrog Rasmussen m.fl. (red.): De slesvigske hertuger. 2008.
