Oldenborgerne, fyrsteslægt

Slægten forekommer helt tilbage til 1091 med grev Egilmar 1. af Oldenburg (død 1108). Slægten fik stor betydning da grev Didrik den Lykkelige af Oldenburg i 1423 giftede sig med Hedvig (datter af grev Gerhard 6. af Holsten) og fik sønnerne Christian og Gerhard. 

Den grevelige oldenborgske linje udgik fra Gerhard, der kendes som grev Gerhard den Stridbare. Denne linje uddøde 1667.

Den danske kongelinje udgik fra Christian 1., som blev stamfader til samtlige danske monarker frem til i dag, alle norske konger indtil 1814 og igen fra 1905 samt to svenske konger, da kong Hans og Christian 2. var svenske konger 1497-1501 og 1520-23.

Christian 1.'s barnebarn prins Adolf (1526-1586), lillebror til Christian 3., blev som hertug Adolf 1. stamfader til en sidelinje til oldenborgerne, nemlig den hertugelige gottorpske linje. Herfra blev hertug Karl Peter Ulrich i 1762 som Peter 3. russisk kejser; hans efterkommere sad på den russiske trone til 1917.

Et andet medlem af den gottorpske linje var hertug Adolf Friedrich, som i 1751 blev konge af Sverige under navnet Adolf Fredrik. Hans linje mistede den svenske trone i 1818 og uddøde i 1877. En bror til Adolf Fredrik, hertug Friedrich August (1711-85), fik i 1773 grevskabet, fra 1777 hertugdømmet Oldenburg, som gik over til efterkommerne af en anden bror, hertug Georg Ludwig (1719-63). Fra ham nedstammer en fra 1829 endnu levende linie af storhertuger.

Christian 1.'s oldebarn Hans den Yngre blev stamfader til en række hertuglinjer (sidelinjer til den oldenborgske), bl.a. den augustenborgske mandslinje, som uddøde i 1931 og den glücksborgske, som kom på den danske trone i 1863 med Christian 9. da den direkte oldenborgske linje uddøde med Frederik 7. Christian 9.'s søn Georg blev i 1863 som Georg 1. konge af Grækenland (og er forfader til Kong Konstantin), og hans barnebarn prins Carl blev i 1905 som Haakon 7. konge af Norge.

Litteratur:

Carsten Porskrog Rasmussen m.fl. (red.): De slesvigske hertuger. 2008.