Skau, Laurids, 1817-1864, politiker
Laurids Skau blev født i Sommersted ved Haderslev og gjorde en helt usædvanlig karriere fra at være bondefødt og tilhøre almuen til amtsforvalter i Haderslev. Han er storebror til Peter Skau, der ligeledes viede sit liv til den sønderjyske sag.
Laurids Skau' politiske virke udfoldedes i perioden 1834-1864, altså i hele den nationale strid om Sønderjyllands fremtid. Han kom i 1839 i forbindelse med professor Christian Flor, der på det tidspunkt indsamlede indberetninger om Sønderjyllands oldtidsminder. Laurids Skau sendte Flor en lang redegørelse om oldtidsminderne i Sommersted, som gjorde stort indtryk på Flor. Flor kom efter 1843 til at bruge Skau som talerør, dels fordi Skau var bondefødt, dels fordi han var en fremragende folketaler. Mest berømt blev Laurids Skau for sine taler på Skamlingsbanken i årene 1843-47, hvor han i høj grad bidrog til den nationale vækkelse i Sønderjylland og blev talerør for de dansksindede i Sønderjylland. Talerne skulle Christian Flor dog have skrevet.
Skau havde en usædvanlig personlig udstråling, som gav ham stor politisk gennemslagskraft. Han var en stærk fortaler for sprogreskripterne og for ejderpolitikken. Skau var valgt til Folketinget i perioden 1849-1852 og blev i 1852 amtsforvalter i Haderslev. Han var medlem af den slesvigske stænderforsamling fra 1853; fra 1854 var han tillige kongevalgt medlem af rigsrådet.
På Skamlingsbanken blev der i 1893, 50-årets for Skaus første tale her, rejst et mindesmærke for ham.
Litteratur:
H.V. Gregersen: Sønderjyden Laurids Skaus livsroman. Centrum, 1992.
H.V. Gregersen: Laurids Skaus brevveksling med politiske venner i København. Udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland, nr. 33. 1966.
H.V. Gregersen: Laurids Skaus brevveksling med politiske venner i Sønderjylland, 1-2. Udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland, nr. 42. 1970.
Grænseforeningens Kildesamling:
I kildesamlingen er to taler af Laurids Skau gengivet:
Laurids Skau. Foto fra 1860'erne.
Det Kgl. Bibliotek.