Skamlingsbanken

Litografi, der viser festlighederne i forbindelse af afholdelse af den anden sprogfest på Skamlingsbanken den 4. juli 1844. Dannebrogsflag dominerer på festpladsen.

Det Kgl. Bibliotek.

Mødested og mindepark på det højeste punkt i Sønderjylland, ca. 10 km sydøst for Kolding. Toppen, Højskamling, ligger 113 m.o.h.

På et møde den 21. februar 1843 tog en kreds af nordslesvigske bønder efter inspiration fra digteren Steen Steensen Blichers Himmelbjergsmøder fra 1839 initiativ til at erhverve et areal på 3½ ha på Skamlingsbanken som et mødested for danskheden. Hovedtalen blev holdt af Laurids Skau, der fremførte en tale, skrevet af Christian Flor.

På samme møde skænkede møller Hans Iver Staahl og gårdejer Hansen jord købt på Skamlingsbanken til en folkelig fest- og mødeplads. Den 18. maj 1843 mødtes 6.000 mennesker på Skamlingsbanken, og året efter, den 4. juli, samledes ca. 9.000 mennesker, heraf mange fra Kongeriget, for at lytte til taler af bl.a. N.F.S. Grundtvig, Aron Meïr Goldschmidt og den nationalliberale politiker Orla Lehmann. Hermed knyttedes forbindelsen mellem den dansknationale bevægelse i Sønderjylland og den liberale bevægelse i Kongeriget.

De følgende år afholdtes ligeledes sprogfester, dog med aftagende deltagerantal, og i årene 1851-59 havde de mere karakter af folkefester.

På Skamlingsbanken rejstes i 1863 en 16 m høj granitstøtte med indskriften "Minde om den danske Sags civile Forkæmpere i Sønderjylland". Forslaget kom fra Orla Lehmann, der også var initiativtager til et monument for officer F. Bülow i Fredericia og Istedløven i Flensborg. Det var overskydende penge fra indsamlingerne til disse mindesmærker, som skulle bruges til granitstøtten på Skamlingsbanken. På granitstøtten prægedes navnene på 18 markante sønderjyder, bl.a. Peter Hiort Lorenzen, Christian Paulsen, Laurids Skau, Peter Christian Koch og H.A. Krüger. Monumentet er tegnet af arkitekt Ferdinand Meldahl i 1859 og udhugget af stenhugger H.A. Klewing. Den består af 25 store granitsten.

Granitsøjlen blev sprængt af preussiske ingeniørtropper den 21. marts 1864, hvorefter stenene blev bortauktioneret den 16. april, men opkøbt af stråmænd for Skamlingsbankeselskabet. Efter grænsedragningen i 1864 kom Skamlingsbanken som en del af De otte sogne til at ligge i Danmark, og monumentet kunne genrejses i maj 1866.

De folkelige møder blev genoptaget i 1884, og samtidig påbegyndtes opstilling af mindesten over mænd, som havde ydet en særlig indsats for Sønderjylland og modersmålet. Møderne fik nu mere karakter af folkefester end af sprogfester. I 1903 blev der etableret en talerstol i form af et stenplateau tegnet af Lorenz Frølich og udført af kunstneren Niels Larsen Stevns.

I løbet af 1900-tallet blev der afholdt adskillige store møder på Skamlingsbanken. I 1934, da nazismen truede med at brede sig ud over Tysklands grænser, samlede Det Unge Grænseværn ca. 25.000 deltagere, og i juni 1945 samlede modstandsbevægelsen op mod 100.000 mennesker til et møde.

I området er indrettet en mindested med klokkestabel til minde om de 83 personer fra det sydlige Jylland, som mistede livet under modstandskampen. Fra klokkestabelen lyder tre gange dagligt i sommerhalvåret de første takter af "Prins Jørgens March", der under besættelsen havde været brugt som indledning til de dansksprogede radioudsendelser fra BBC i London.

I dag bruges Skamlingsbanken ikke længere til store folkefester, men er et populært udflugtsmål og siden 1998 har stedet i august tiltrukket i titusinder af mennesker i forbindelse med en stor operafest.

I 2021 åbnede Besøgscenter Skamlingsbanken, der delviser bygget ind i banken. Det formidler både stedets kulturhistorie og natur.

Stedet ejes og drives i dag af Skamlingsbankeselskabet.

Litteratur:

Jakob Petersen: Skamlingsbanken 1843-1943. 1943.
Inge Adriansen: Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og mødesteder. 2010.
www.skamlingsbanken.info

Grænseforeningens Kildesamling:

I kildesamlingen er gengivet flere taler holdt på Skamlingsbanken

Se også beskrivelsen af mødet på Skamlingsbanken i 1843

Flagstangen står ved siden af granitsøjlen, rejst til minde om dem, der kæmpede for Sønderjyllands sag. I 1891 blev der givet tilladelse til at flage med splitflag.

Kolding Kommune. Foto Palle Peter Skov.

Dannevirke