Gå til leksikonoversigt

Skolevæsen i Sønderjylland efter 1920

Begreber

Efter en overgangsperiode 1918-20 blev dansk undervisningssprog ved Genforeningen indført i de sønderjyske skoler. Den sønderjyske skoleordning (love 1920, 1923, 1933), inspireret af et grundtvigsk frihedssyn, afveg på væsentlige punkter fra forholdene nord for Kongeåen, især på tilsynsområdet. I stedet for gejstligt tilsyn blev der udpeget amtsskolekonsulenter, der førte tilsyn med skolerne og var forretningsførere i skoledirektionerne. Skolekommissionen inklusiv formanden blev valgt ved direkte valg ved den enkelte skole i modsætning til nord for Kongeåen, hvor sognepræsterne var fødte formænd indtil 1933. Der var både mulighed for at oprette tysksprogede afdelinger ved kommuneskolerne, hvis et tysk mindretal af forældre på blot 20 % krævede det, og tyske privatskoler. Ordningen afspejlede sig enkelte steder også arkitektonisk i nye såkaldte genforeningsskoler, opført efter 1920, bl.a. i Store Jyndevad, hvor den fælles skolegård ud mod vejen var afgrænset af den danske og tyske lærerbolig (og cykelskure og toiletter) på hver side og hovedbygningen på den tredje side. I mange af de danske skoler blev der tilbudt undervisning i tysk. Den sønderjyske skoleordning blev en succes, da den muliggjorde en fredelig overgang fra tysk til dansk skole.

I 1920 blev der udpeget tre amtsskolekonsulenter for Haderslev, Sønderborg-Aabenraa og Tønder amter. De var en nyskabelse i dansk skoletilsyns historie. Som afløsere for de preussiske distriktsskoleinspektører skulle de være forretningsførende medlemmer af skoledirektionerne og udøve "et kontrollerende og vejledende tilsyn med undervisningen i alle fag og med skolens forhold i det hele". De tre første skolekonsulenter, Ludvig Mortensen i Haderslev Amt, Nicolaj Svendsen i Tønder Amt og N.J. Nielsen i Sønderborg og Aabenraa amter, og deres tre afløsere, Roust, Brejl og Novrup, udførte en kolossalt arbejde med at besøge skoler, udjævne nationale og undervisningsmæssige konflikter, deltage i eksaminer og vejlede lærere for at få skolen dagligdag til at fungere. De var i høj grad medvirkende til, at det sønderjyske skolevæsen i løbet af ret få år fik samme standard som i det øvrige land.

I perioden 1933-45, hvor nazismen vandt indpas i det tyske mindretals skoler, blev amtsskolekonsulenternes opgave at fastholde den sønderjyske skoles integritet. Det lykkedes, selv om de i årene 1939-45 efter højrøstede krav måtte samarbejde med en tysk skolekonsulent, som forsøgte at styrke det nazistisk prægede tyske skolevæsen mest muligt. I 1939 blev der desuden indført særlige skolenævn for de tysksprogede skoleafdelinger. I 1945 blev alle tyske skoler lukket og mange lærere interneret. Med skoleloven af 1946 blev der mulighed for atter at oprette tyske privatskoler, men børnetallet nåede ikke op på samme højde som før 1945. Skoleordningen syd og nord for Kongeåen blev harmoniseret med tilsynslovene af 1933 og 1949. Store dele af den sønderjyske skoleordning blev lagt til grund for den fælles danske ordning.

Med skolelovene af 1937 og 1958 skete der en centralisering af skolevæsenet, som blev særligt mærkbar i Sønderjylland, da de sønderjyske skoler var forholdsvis små. Af nationalpolitiske årsager blev der på finansloven stillet særlige midler til rådighed til gennemførelsen af skoleloven af 1937 i de sønderjyske amter. I løbet af 1950’erne og -60’erne blev der oprettet et stort antal centralskoler med eksamensoverbygning, medens en række af de små skoler enten blev lukket eller nedgraderet til forskoler. Efter kommunalreformerne i 1970 og 2007 blev der fornyet pres på de små skoler. Nedlæggelser skete som regel under store lokale protester, og i en del tilfælde oprettede forældrekredse efterfølgende privat- og friskoler i lokalområdet. På begge sider af grænsen har mindretallene deres egne skoler.

Litteratur:
G. Japsen: Det dansksprogede skolevæsen i Sønderjylland indtil 1814. Tønder, 1968.
Ernst Erichsen, Hermann Sellschopp: Die allgemeine Schulordnung für die Herzogthümer Schleswig und Holstein vom 24. August 1814. Pädagogische Bedeutung und rechtliche Entwicklung. Kiel, 1964.
Erik Nørr: Genforeningens bedste gave. Skoleordning og amtsskolekonsulenter i Sønderjylland og Danmark 1920-1963. Aabenraa, 2003.
Erik Nørr: Nationalpolitik og skolebyggeri. Det hemmelige statstilskud til gennemførelsen af folkeskoleloven i Sønderjylland 1937-1970, i Sønderjyske Årbøger 2014, s. 235.286.
Erik Nørr: Da 97 skoler blev til 55. Nedlæggelser og sammenlægninger af skoler i Haderslev Amt 1937-1970, i Sønderjysk Månedsskrift 2011, s. 133-144.
L.S. Ravn: Træk af folkeskolens historie i Nordslesvig 1864-1920. Aabenraa, 1981.
Peter Dragsbo og Kim Furdal: Fra degneskoler til centralskoler. Sønderjyllands Kulturmiljøer, nr.11. 2007. Klaus-Joachim Lorenzen-Schmidt i: S-H Lex.