Verrier, Paul, 1860-1938, fransk professor
Paul Verrier blev født den 13. februar 1860 i La Ferté Marcé i Normandiet. Han tog i 1879 studentereksamen og studerede derefter med sine gode sprogevner tysk og engelsk. Han var ud af en normannisk slægt, og på den baggrund begyndte han at interessere sig for de nordiske lande og især Danmark. Han besluttede sig til at lære dansk.
I 1897 kom Paul Verrier for første gang til København, hvor han straks kom i forbindelse med sønderjyske kredse og foreninger. På den baggrund rejste han til Sønderjylland, hvor han opsøgte en række af de ledende personligheder inden for det nationale arbejde og derfor fik et indgående kendskab til sønderjydernes vilkår.
Efter rejsen til Danmark skrev Verrier en række artikler og digte om Sønderjylland og om sønderjydernes kamp mod fremmedherredømmet. I 1905 blev han udnævnt til docent ved Sorbonne, hvor han skulle forelæse over moderne nordiske sprog. Han greb enhver lejlighed til at tale om Sønderjylland, og når hans elever tog til Danmark, fik de altid en hilsen med til Paul Verriers venner i Aabenraa og Flensborg.
Efter krigsudbruddet i 1914 stille Paul Verrier sig til rådighed for den franske udenrigs- og krigsministerium, og da han hørte, at det 9. preussiske armékorps, hvor han vidste sønderjyder gjorde krigstjeneste, var marcheret ind i Belgien og havde været i kamp, henvendte han sig til de to ministerier og anmodede om, at sønderjyske krigsfanger skulle have samme behandling som krigsfanger fra Alsace-Lorraine, der på samme måde som sønderjyderne var tvunget til at kæmpe en krig, som ikke var deres. Han foreslog at man oprettede en lejr specielt for sønderjyske krigsfanger og forsynet med lister med navne på ca. 200 sønderjyder rejste han til Nordfrankrig for at lede efter evt. krigsfanger af sønderjysk herkomst.
Det lykkedes for Verrrier at få etableret en særlig krigsfangelejr for sønderjyder ved byen Aurillac i Sydfrankrig, og han fik også opsynet med lejren, samtidig med at han passede sit undervisningsarbejde i Paris. I efteråret 1918 var antallet af sønderjyske krigsfanger i Aurillac oppe på over 500. Mange af dem havde arbejde hos bønder i nærheden og fik en god behandling. Måske Martin N. Hansen fandt inspiration til digtet "Madeleine" i omegnen af Aurillac.
Meddelelsen om våbenstilstanden den 11. november 1918 vakte naturligvis jubel blandt fangerne, men der skulle gå endnu fire måneder, før de via Dunkerque kunne sejles til København med skibet "Skt. Thomas". De 314 krigsfanger ankom til København den 31. marts 1919, hvor Paul Verrier blev hyldet for sin indsats.
Paul Verrier blev i Danmark til efter Genforeningen. I afstemningstiden var han knyttet til Den internationale Kommission (CIS) som det franske medlem Paul Claudels rådgiver. I april 1919 blev Verrier af Christian 10. udnævnt til Kommandør af Dannebrog.
Paul Verrier deltog i genforeningsfestlighederne, herunder genforeningsfesten på Dybbøl den 11. juli 1920, hvor han også blev hyldet.
Han døde i 1938 i sit hjem i Paris i en alder af 78 år. Rigsdagen havde allerede i 1920 tillagt Paul Verrier en livsvarig hædersgave på 10.000 franc årligt.
Paul Verrier: "Slesvig". Udvalg af foredrag og artikler af Paul Verrier. Forord af Kr. Nyrop. H. Aschehoug & Co., København 1918.
