Wilhelm, 1785-1831, prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck

Friedrich Wilhelm Paul Leopold, prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck var far til den danske konge Christian 9. Wilhelm blev født den 4. januar 1785 og døde den 17. februar 1831 og ligger begravet i Slesvig Domkirke. Wilhelms far, hertug Frederik Carl Ludvig (1757-1816) var preussisk og senere dansk general. 

Som 13-årig indgik Wilhelm i ridderakademiet i byen Brandenburg, hvor han var i fire år inden han påbegyndte studier ved universitetet i Leipzig. Da den danske konge havde nogle gamle forpligtelser over for slægten, som helst ikke skulle gå i glemmebogen, sørgede faderen i 1803 for, at Vilhelm kom i dansk tjeneste, hvor han blev udnævnt til ritmester. Året efter ville Wilhelm gerne i preussisk tjeneste, men under et besøg i Berlin sørgede den danske kronprins, den senere Frederik 6. for, at Wilhelms militære karriere fortsatte i den danske konges tjeneste, hovedsageligt med opgaver i Holsten. I 1809 var han indkvarteret på slottet Louisenlund hos landgrev Carl von Hessen-Kassel, hvor han blev forlovet og tidligt i 1810 gift med dennes datter, Louise Caroline af Hessen.

Udover Christian fik de seks sønner og tre døtre, 10 børn i alt. For de fleste af sønnerne blev oprøret i Rendsborg i 1848 en ulykke, fordi de blev tvunget til at tage stilling i den nationale strid. Flere af Christians brødre sluttede sig således til de slesvig-holstenske styrker, herunder Frederik (1814-1885), som herefter blev afskediget fra den danske hær. Han fik dog senere lov til at bære dansk uniform og i 1878 blev han hertug af Glückborg. Den ældste af sønnerne, hertug Carl, giftede sig med Frederik 6.'s datter Vilhelmine, der havde været ulykkelig gift med sin halvfætter Frederik 7.

Som mange andre officerer indså prins Wilhelm, at alliancen med Frankrig under Napoleonskrigene ville føre til ulykke, og han støttede varmt kongens forsøg i 1813 på at tilnærme sig England. Dette mislykkedes dog, men kongen havde stor tillid til Wilhelm og lod ham ledsage sig ved Wiener-konferencen fra september 1814 til maj 1815. Herfra skrev prins Wilhelm en  række interessante breve til svigerfaderen på Louisenlund om forhandlingerne og med træffende karakterisatikker af ledende personligheder på konferencen.

Ved faderens død i 1816 arvede Wilhelm titlen hertug af Holsten-Beck og i 1825 fik han skænket Lyksborg Slot med titel af hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og med den tilføjelse, at alle hans mandlige efterkommere skulle bære navn efter slottet. Tilføjelsen havde form af en officiel proklamation om,  at det havde behaget kongen at "tillade Hs høifyrstelige Durchlauchtighed, Hertug Friedrich Wilhelm Paul Leopold til Slesvig-Holsten-Sønderburg Beck, for sig og hans samtlige ægte Descendentere, tillige at føre det hertugelige Navn og Titel, som Hertug af Glücksburg". Det er på baggrund af denne bestemmelse det danske kongehus fik navnet Glücksborgerne.

I 1826 fik prins Wilhelm den vanskelige opgave at ledsage prins Frederik, den senere Frederik 7., på dennes studierejse til Geneve. Wilhelm døde i 1831 efter kort tids sygdom. Enkehertuginde Louise sad tilbage med parrets 10 børn hvoraf ingen var gift. Som formyndere for børnene indtrådte dels den danske konge, dels hertugindens fætter, landgreve Vilhelm af Hessen. Samemmen med enkehertuginden fastlagde de i sommeren 1831 fremtiden for de fleste af børnene, herunder at alle sønnerne skulle gå officersvejen.