Se alle arrangementer

Afstemningsfest

Tirsdag den 10.2  Afstemningsdag, kl.18.30 i Emanuel, Tøndervej 38a, Skærbæk

Simon Faber er tidligere overborgmester i Flensborg. Nu står den 50-årige sydslesviger i spidsen for Sekretariatet for Genforeningen 2020.

Simon Faber er tidligere overborgmester i Flensborg. Nu står den 50-årige sydslesviger i spidsen for Sekretariatet for Genforeningen 2020.

Foto: Tim Riediger

Vær med når vi fejrer den traditionelle afstemningsdag, hvor Sønderjylland stemte sig hjem til Danmark i 1920. 

Årets festtaler er Simon Faber,  formand for Sprogforeningen og Sønderjyllands Symfoniorkester og tidligere overborgmester i Flensborg for Sydslesvigsk vælgerforening. Der vil også være fællessang, spisning, korsang samt udstilling af afstemningsplakater og den originale  afstemningsboks fra Astrup.

Historien om, hvordan dansk og tysk har nærmet sig hinanden efter 2. Verdenskrig er velkendt og god. Men de to halvdele og deres befolkninger har ikke desto mindre været på ret forskellige rejser siden 1920.  Simon Faber, , taler om udviklingen og situationen i grænselandet 106 år efter grænsedragningen.

Program

• Fællessang

• Spisning

• Tale ved Simon Faber

• Korsang ved Skærbæk Egnskor

Udstilling af afstemningsplakater og den originale afstemningsboks fra Astrup

Entrébilletter inkl. spisning: 190 kr.

Menu: Karbonader med ærter og gulerødder samt kaffe med brø ́tort.

Billetter købes via Emanuels hjemmeside www.kulturhus-emanuel.dk