Se alle arrangementer

Grænseforeningens Sydslesvigtur den 16.-18. marts 2026

Som følge af en stor interesse står Grænseforeningens sekretariat bag endnu en fælles busrejse til Sydslesvig. Turen bliver med samme indhold som den første, nemlig 70-året for København-Bonn Erklæringerne, og vil finde sted i den 16.-18. marts 2026.

Tag med Grænseforeningen til Sydslesvig, når vi i foråret udbyder endnu en fælles busrejse, denne gang på datoerne 16.-18. marts 2026. 

Siden den første tur blev udsolgt i august, har det været muligt at forhåndstilmelde sig tur nummer to. Vil du med til Sydslesvig til foråret, er det en stor fordel at forhåndstilmelde, da det betyder, at du bliver blandt de første til at modtage linket til den endelige tilmelding, der vil åbne, når de sidste detaljer i programmet er faldet helt på plads. 

Forhåndstilmeld dig her:  https://collectevent.dk/GF/interesserede-i-busrejse-til-sydslesvig-2026 

Den endelige tilmelding sker efter først til mølle-princippet, og derfor gælder det bare om at forhåndstilmelde sig nu. Når alle pladser er optaget, kan du tilmelde dig ventelisten. Du vil blive kontaktet, hvis der bliver en ledig plads. 

Din forhåndstilmelding er ikke bindende tilmelding, ligesom det heller ikke er en garanti for, at du vil få plads på turen.

Læs mere her: https://graenseforeningen.dk/endnu-en-bustur-planlagt-tag-med-til-sydsl…

Når det endelige program og opsamlingssteder er på plads, sender vi link til tilmelding ud. Først til de forhåndstilmeldte og derefter i Medlemsnyt.  

Der kan komme mindre ændringer i programmet. Læs om den første tur her: https://graenseforeningen.dk/lokalforeninger/medlemsnyt/saa-er-det-nu-t…

Vi kører i bus til grænselandet, og det foregår ad to omgange. 

Bus 1 kører fra Sjælland over Fyn.

Bus 2 kører fra Jylland. 

I Kolding bliver alle samlet i én bus, som så kører til grænselandet. 

Opsamlingssted og tider meldes ud, når vi åbner for tilmelding.