Agnes Gads dagbog – mødet mellem lokalbefolkningen og de fremmede soldater
Agnes Gad (1838-1884) var præstedatter fra Gauerslund Præstegård nær Børkop. Under krigen i 1864 skrev hun dagbog lige fra den 1. februar til den 16. november, hvor hun ser de sidste tyskere drage bort. Dagbogen er indskrevet nøjagtig, som den var, dvs. med stavefejl, understregninger m.m.
Hendes dagbog ender med en sammenfatning af, hvad der er sket i ”denne gruelige Tid”: Slesvig er tabt, det danske blod, de danske Taarer ere flydte forgjæves! andet er i indbyrdes Strid, selv Kongen har man ej ret Tillid til; - dog det er umuligt – ham gjøre de Uret. Man har Nogen ? forraadt sit Fædreland, da være Gud ham naadig! - - Et bittert, langt og trangt Aar er gaaet, siden Kong Frederik lukkede sine Øjne. – O, Gud sende dog Danmark lidt Solskin atter!
Dagbogen giver et indblik i, hvordan hun og hendes familie samt det omgivende samfund har oplevet krigen, hvilke følelser det har fremkaldt, de mange rygter, og hvorledes det konkrete møde med de fremmede soldater er forløbet.
Under den østrigske og preussiske besættelse af Jylland udspillede der sig konkrete møder mellem soldaterne og lokalbefolkningen. De kunne kræve, at de lokale udleverede forsyninger til dem, og officerer kunne være indkvarteret lokalt.
15. april:
Trine Kokkepige, som igaar Formiddags fik lov til at gaa til sine Forældre paa Højrup Mark, havde imidlertid sine smaa Æventyr at berette, da hun kom til Herslev for at kjøre hjem med. Paa Follerup Banke mødte hun en to=tre Østrigere og En af dem løb hen og stak hende en Rose paa Brystet under de Andres Jubel. Det kunde nu være fornøjeligt nok; men ak, ”der gives ingen Roser uden Torne!” – Henimod Højrup kom en anden Soldat henimod hende, som i Begyndelsen ogsaa viste sig særdeles forekommende og bød hende Armen. Men da Trine ikke syntes herom, men skubbede Fyren fra sig uden videre, blev han fornærmet og gjengældte med saa drøje Puf, at Trine tilsidst fløj ned i Grøften og helt ind i en Tjørnebusk, som rev baade hendes Tøj, Ansigt og Hænder temlig ublidt. Medens hun søgte at komme løs fra denne, kom til hendes Held en større Afdeling Soldater marcherende, og hendes uridderlige Ridder tøflede af. Men hendes mange Rivter have efterladt en Erindring om ham!
(- - - )
16. april
I en vis Henséende kan man ikke sige Andet, end at Østrigerne ere nøjsomme, ja i den Grad, at neppe nogen Dansk kunde gjøre dem det efter. Trine fortæller, at den Indkvartering Østrigere, som ligger hjemme hos hendes Forældre, stadig har travlt med at tilberede Katte, Rotter og Mus, saavelsom Tusser! til (dem) velsmagende Retter. Hendes Moder er i en stadig Vaande, da de i et væk opfordre hende til dog at smage paa disse Lækkerier. – Preussernes Levemaade er meget mere lig vor, dog kjende de f : E : p: slet ikke vor nationaleste Ret: Grød! Medens Preusserne laa i Herslev, og Fru Schjerning1da hendes Officérer ingen Naturalforplejning fik, var forlegen med at finde paa Retter til dem, bød hun dem en Middag Risengrød. Denne ret satte dem i stor Forundring og de sendte Bud, om ikke Emma maatte komme op til dem og lære dem at spise denne Mærkværdighed. Hun fandt dem med megen Møje bearbejdende Grøden med Kniv og Gaffel!
(- - -)
Ordforklaringer:
(1) Fru Schjerning – enke efter præsten i Herslev
Kildehenvisning:
Agnes Gad. Dagbog 1864. Børkop Lokalhistoriske Arkiv 1983, s. 64-65.
Agnes Gad. Udateret fotografi.
Det Kgl. Bibliotek.