Brev fra Maria til hendes mand Jens Rasmussen om den kommende jul
Maria skrev næsten daglig breve til sit mand Jens Rasmussen, der var indkaldt under 1. Verdenskrig. Imens måtte hun passe deres store gård.
For en generel introduktion til brevvekslingen se her.
Dette julebrev er præget af mismod over, at familien for tredje jul i træk ikke skal være sammen. I brevet fortæller Maria, hvad hun vil give i julegave til familien og hendes folk; selv de russiske krigsfanger får julegaver.
Kabdrup d. 17.12.1916
Min kære elskede mand!
I dag har vi jo nu søndag, og i dag 8 dage har vi så juleaftensdag. Så vil jeg nu kære Jens ønske dig en god jul. Måtte Gud dog give dig sin julefred, så du må føle dig tilfreds med dig selv og med andre. Jeg ved og føler, at denne jul er forfærdelig streng for dig du kære, måske den strengeste, du endnu har haft, og netop da vi havde håbet, at vi skulle have fået lov at være sammen. Det skulle nu ikke være således, og det må vi så tro, at det er til vort bedste. Når vi dog blot engang når det ene store mål kære Jens, så har alle disse lidelser jo ikke været forgæves. Jeg kan nu næsten ikke forstå, at vi nu har jul igen når du får dette brev. Jeg tør næsten ikke tænke på juleaften, jeg er bange for at det vil blive så svært, men hele tiden må jeg tænke, men ham stakkels mand, den tredje juleaften borte fra dine kære. Kære Jens, jeg vil nu bede dig, gør dig julen så god som det er dig muligt. Du har jo da penge og ellers kan jeg sende dig, så mange du vil du kære. Og nu skal du så høre, hvad jeg har fået lavet. I går var vi i Haderslev, børnene skulle jo se lidt, men vejret blev så dårligt, at det var næsten ikke muligt at gå på gaden. Det både sneede og regnede, og føret blev således, at vi kunne ikke holde det ud. Lille Ejnar fik et par ny træsko, da vi kom hjem og en varm hue. Det fik de alle fire. Han var så glad, den lille dreng, han kan godt tåle at gå i dem nu, de er lidt store. Nu vil jeg fortælle dig, hvad jeg har til dem alle til jul. Det var nu meningen, at du skulle have haft den bog fra Kjøbenhavn til jul, men den er endnu ikke kommen. Så det bliver vist ikke til jul. Jeg sender dig en kasse gode cigarer og håber, at de må bekomme dig vel du kære, og både de må smage efter pengene. Til Rasmus og Hans Jørgen har jeg en bog og en pung, lommetørklæder og en ny sømandsknude, til deres blå tøj. Til Theodor en tornyster, et spil og gyngehesten gjort i stand. Til Lille Ejnar en vogn og to små tro heste for og lommetørklæder. Til Dalgaard1 en skrivebordsstol med rørfletning, men ellers egetræ, så kan han jo altid selv lade læder sætte på. Til pigerne en kaffedug og et forklæde. Til russerne 6 lommetørklæder og en pakke cigaretter og til de andre to et par handsker. Til din moder og Kirstine en blomst til 1 M. Så håber jeg, at det vil blive jul for alle dem, som jeg skal gøre det godt for. Du er jo den, du kære, som jeg kan gøre mindst for. Du er så langt, langt borte. Men kunne jeg nu til julen give dig håb om at mødes med dig i nytåret, så var det vist den bedste julegave. Håbe har vi jo lov til, og gjort hvad jeg kunne, har jeg jo også. Jeg traf ikke Richter i går. Så jeg måtte af sted i dag igen. Jeg kørte så kl. 11. og var hjemme igen 1½. Han fik jo så grundene opnoteret, og nu venter jeg at ansøgningen2 kommer i morgen. Mon ikke han kan skrive en god ansøgning. Jeg fik det indtryk, at det vist er en mand der gør meget for penge. Nå vil vi så håbe igen du kære og så endnu engang en velsignet jul ønskes fra din Maria. Glædelig jul søde far fra din lille Ejnar. Glædelig jul kære far fra din lille Theodor. Rigtig julekys.
Ordforklaringer:
(1) forvalteren
(2) ansøgning om orlov til Jens
Kildehenvisning:
Marias breve – brevsamling fra 1. Verdenskrig af Maria Rasmussen, (red.) Louise Klinge. Historisk Arkiv for Haderslev Kommune – en del af Historie Haderslev 2013, s. 170-172.