Christian 9.s åbne brev til hertugdømmerne og de afståede jyske enklaver
Ved Wienerfreden indgået den 30. oktober efter krigen i 1864 måtte Danmark afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til sejrherrerne Preussen og Østrig. Christian 9. udsendte den 16. november et åbent brev til befolkningen i hertugdømmerne og de afståede jyske enklaver. I brevet udtrykker kongen sin sorg over at have mistet områderne, og teksten ender med en sidste hilsen.
Kongen sendte også et åbent brev til den danske befolkning i det daværende kongerige, se kilden her.
Under s. D. har Hans Majestæt Kongen udstedet følgende allerhøieste Aabent Brev:
Aabent Brev til Befolkningen i hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg samt Indbyggerne i de afstaaede jydske Enclaver i Slesvig.
Vi Christian den Niende, af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gjøre vitterligt: At Vi ved en i Wien den 30te October d. A. afsluttet og nu af Os ratificeret Fredstractat have givet Afkald til Fordeel for Deres Majestæter Keiseren af Østerrig og Kongen af Preussen paa alle Vore Rettigheder til Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, samt til nogle i Slesvig enclaverede Dele af Nørrejylland, imod at en tilsvarende Deel af Slesvig indlemmes i Kongeriget Danmark; og Vi have derhos, ved et i Følge af Tractaten udstedt Aabent Brev, løst Beboerne af de afstaaede Lande fra den undersaatlige Troskab og Lydighed, de hidtil have været Os skyldige, ligesom ogsaa Embedsmændene fra deres Embedseed.
Nu, da det smertelige Offer, som Vi, nødtvungne af Begivenhedernes Gang, have maattet underkaste Os, er fuldbyrdet, føle Vi Trang til for Eder, Beboere af Slesvig og de fraskilte jydske Enclaver, af Holsten og af Lauenborg, endnu engang at udtale, med hvilken dyb Smerte Vi have maattet bringe det.
Mange af Eder ville forstaae og dele denne Smerte; thi ogsaa for Eders Tanke maa det i denne Stund staae, hvor lykkeligt Eders Fædre have levet under de Danske Kongers milde og retfærdige Scepter, og i hvilken høi Grad den Udvikling og det almindelige Velvære, hvoraf I kunne være stolte, skyldes Vore forevigede Forgængeres Bestræbelser for at fremme Eders Vel. Ogsaa I ville nu mindes, hvor mange lysende Exempler paa Troskab for den Danske Konge Eders Aarbøger fremvise, og at de Baand, der knyttede Eder til Danmark, selv der, hvor fælleds Sprog og Nedstamning ikke helligede dem, vare inderlige og faste. Ogsaa om den Troskab staaer der et uudsletteligt Minde i Vort Hjerte, som saa Mange iblandt Eder have viist imod Os i Vor korte Regjeringstid, og for hvilken Vi sende Eder Vor inderlige Tak; og aldrig vil det Danske Folk kunne glemme dem, der paa denne eller hiin Side [af] Eideren, eller i det stedse loyale Lauenborg, kappedes med det i Kjærlighed til og Troskab imod det fælleds Fædreland.
Det har været Vort stolte Haab at kunne hellige alle Vore Tanker og Bestræbelser til Sikkringen af Eders Velvære i nøie Forbindelse med det Danske Folk. Nu kunne Vi kun lade det være Maalet for Vore Ønsker, at det i Tidernes Løb altid maa gaae Eder vel; og Vi indeslutte dette inderlige Ønske i Vor Bøn til Gud, som holder Folkenes Lykke og Rigernes Skjæbne i Sin almægtige Haand.
Til Hans milde Varetægt i Nutid og Fremtid anbefale vi Eder, og hermed sende Vi Eder Vor sidste Hilsen.
Givet i Vor Hoved- Residentsstad den 16de November 1864.
Under Vor Kongelige Haand og Segl.
Christian R.
Bluhme1.
Ordforklaringer:
(1) Premierminister Christian Albrecht Bluhme
Kildehenvisning:
Danmarkshistorien.dk: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/breve-fra-christian-9-til-be…