Gå til kildesamlingen

Det haver så nyligen regnet

Kildeintroduktion:

Sangen er skrevet af skolelærer Johan Ottosen i 1890; melodien er en dansk folkemelodi, hvor folkevisen indledes med samme første sætning. ”Det haver så nyligen regnet” er skrevet til et arrangement i Studentersamfundets Sønderjyske Samfund (4 S), hvor der var besøg af en gruppe sønderjyder.

Den er skrevet i en tid, hvor Sønderjylland var præget af fortyskningspolitik. Sangen blev hurtigt en sønderjysk kampsang. Den blev optaget i Den Blaa Sangbog, hvor der i 1899-udgaven blev advaret mod at synge den af frygt for, at de tyske myndigheder ville forbyde den.

Også under Besættelsen af Danmark 1940-1945 opnåede sangen popularitet som en protest sang mod den tyske besættelsesmagt.

Der er tradition i Sønderjylland for at gentage de sidste tre linjer af sidste strofe og rejse sig op.

1. Det haver så nyligen regnet,
det har stormet og pisket i vor lund.
Frø af ugræs1 er føget over hegnet,
åg på nakke og lås for vor mund.
Årets løb har sin lov,
der blev lyst i vor skov,
ak, hvor kort, indtil alt er stormens rov.

2. Det har regnet - men regnen gav grøde,
det har stormet - men stormen gjorde stærk.
Som de tro'de, at skoven alt var øde,
så de vårkraftens spirende værk.
For de gamle, som faldt,
er der ny overalt,
de vil møde, hver gang der bliver kaldt.

3. Og de tro'de, at hjertebånd kan briste,
og de tro'de, at glemmes kan vor ret!
De skal vide, de aldrig ser de sidste,
de skal vide, at ingen bliver træt.
Thi som årene randt,
sås det: båndene bandt,
kræfter fødtes for kræfterne, som svandt.

4. De kan spærre med farver og med pæle2,
de kan lokke med løfter og med løn, -
fælles sprog giver vore tanker mæle,
fælles vilje gør kampdagen skøn.
Nye stridsmænd skal der,
nye stridsmænd skal her
slutte kreds om den fane, vi har kær.

5. Ja - det haver så nyligen regnet,
og de træer de drypper endnu,
mangen eg er for uvejret segnet,
men endda er vi frejdige i hu;
viger ej ud af spor,
for vi kender det ord:
Det har slet ingen hast for den, som tror.

 

 Ordforklaringer:

(1) ukrudt, her et billede på tyske strømninger

(2) grænseafmærkninger

 

Kildehenvisning:

Højskolesangbogen, 19. udgave, 2020.