Længe nok har jeg Bondepige været
Digt skrevet af Kristen Karstensen, melodien hertil er en folkemelodi. Den blev trykt i Berlingske Tidende den 24. september 1850, dvs. under Treårskrigen og efter Slaget på Isted Hede, hvor slesvigholstenerne led nederlag. Digtet er præget af hovmod over, at det nu går tyskerne dårligt.
Sproget er her personificeret som en prinsesse, der er blevet bondepige, kuet af den tyske frøken. Nu er der imidlertid håb for, at sproget igen vil blive agtet, prinsessen vil igen sidde i højsædet.
Oprindelig var den strofe, der i dag indleder sangen, den sidste strofe, men nu er det både indlednings- og afslutningsstrofe.
Sangen har været optaget i Højskolesangbogen, men gled ud i 18. udgave.
Længe nok har jeg Bondepige været,
Siddet paa Tærskel og spundet paa min Teen;
Længe nok har hun, tydske Frøken, blæret
Sig i mit Sæde, og jeg gnavet Been.
Nu vil jeg glad
Sidde, hvor jeg sad,
Fremmest vil jeg gaae i de Dandsendes Rad.
Mindes jeg kan, i hedenfarne Dage
Silke jeg sled i min Moders Rosengaard.
Rundt om mig sværmed Riddersvende strage1,
Jeg gik med Guld og Perler i mit Haar.
Dronning jeg var,
Kronen jeg bar
Statelig i Dandsen med Konning Valdemar2.
Ak, men da maatte jeg onde Dage friste;
Sorte Grev Henrik3 min Husbond fangen tog;
Ind over gjennembrudt Gjærde sig mon liste
Vendiske Bander, og stedse frem de drog;
Bort man mig smed —
I Trælstuen ned;
Tydske Frøken dandsed i Dannerqvindens Sted.
Ikke til Hove stedes meer jeg torde,
Neppe hos Bonden man mig undte Ro;
Haardhed jeg led, og vaanded mig jeg gjorde,
Naar man mig stødte og traadte mig med Sko.
Bonden min Ven
Blev dog igjen,
Græd med mig i Stilhed mangen Aften hen.
Dagene skifte nu — Gudskeelov de skifte!
Atter i Høieloftssale tør jeg staae.
Slag vel end vanker af tydske Frøkens Vifte,
Stolt hun end stritter, vil ei afveien gaae.
Men trods al Strit,
Siger jeg frit:
»Dannerqvinden dandser af Kredsen Dig om lidt!«
Længe nok har jeg Bondepige været,
Siddet paa Tærskel og spundet paa min Teen;
Længe nok har hun, tydske Frøken, blæret
Sig i mit Sæde, og jeg gnavet Been.
Nu vil jeg glad
Sidde, hvor jeg sad,
Fremmest vil jeg gaae i de Dandsendes Rad.
Ordforklaringer:
(1) knejsende
(2) Kong Valdemar Sejr, der blev taget til fange af Henrik af Schwerin.
(3) Henrik den Sorte, greve af Schwerin (død 1228). I Slaget ved Bornhöved i 1227 medvirkede han til at bekæmpe danskerne.
Kildehenvisning:
Georg Himmelstrup: Dybbøl- og Broagerpræsten Kristen Karstensen. Sønderjydske Aarbøger 1924, s. 40-41.