Constitutio Valdemariana

Constitutio Valdemariana (Valdemars forordning) er eftertidens betegnelse på bestemmelsen om, at Sønderjylland ikke måtte indlemmes i Danmark.

Ved Christian 1.s valg til konge af Danmark i 1448 lovede han i et forpligtelsesbrev at overholde løftet fra 1326 om ikke at forbinde hertugdømmet Sønderjylland med det danske rige. Dateringen heri af Constitutio Valdemariana til 1326 kan være korrekt, for i det år modtog den holstenske grev Gerhard 3. Sønderjylland i forlening, og han kunne ønske sig sikkerhed for, at hertugdømmet ikke igen blev en del af kongeriget.

Under striden om Slesvigs og Holstens tilhørsforhold i midten af 1800-tallet blev forordningen inddraget i diskussionen fra tysk side, idet den blev kædet sammen med Christian 1.s løfte i 1460 i Ribebrevet om, at Slesvig og Holsten altid skulle være “udelte sammen”.