Tyske Forbund, Det

Forbund af tyske stater, som blev oprettet efter Wienerkongressen i 1815 og ophørte i 1866. Det efterfulgte Det Tysk-romerske Kejserrige, som opløstes i 1806. Forbundet omfattede 35 lande og fire fristæder og skulle sikre landenes selvstændighed og suverænitet. Forbundet styredes af en forbundsdag, der mødtes i plenum eller i et snævrere råd, kaldet forbundsregeringen. I begge organer var indflydelsen afstemt efter medlemslandenes status. Både Holsten og Lauenborg indgik i forbundet, men ikke Slesvig. Den danske konge var i sin egenskab af hertug over Holsten og Lauenborg repræsenteret i Forbundsdagen.

Det tyske Forbund havde en forbundshær, men forbundet fik ellers ikke betydning for tysk enhed før i 1848, da det blev forsøgt at etablere en tysk centralmagt, og hvor forbundshæren blev sat ind over for Danmark i Treårskrigen. 

Krigen mellem Preussen og Østrig og dets sydtyske allierede i 1866 førte til Preussens udmeldelse, og efter Østrigs nederlag ophørte forbundet.