Dybbøl Mølle

Vindmølle på toppen af Dybbøl Banke. Møllen blev et dansk nationalt symbol efter krigen i 1864. 

Den nuværende mølle er den femte på stedet. Den første, opført af træ i 1744-45, brændte i år 1800 efter lynnedslag. Den blev i 1802 afløst af en muret vindmølle med møllehat af træ. Under Treårskrigen i 1849 blev den beskudt af tyske forbundstropper og brød i brand. 

En ny vindmølle i solidt murværk blev opført i 1853. Den blev centrum for voldsomme kampe i 1864-krigen (se Stormen på Dybbøl). Det danske militær havde oprettet en observations- og signalpost i Dybbøl Mølle. Ved hjælp af vingerne var det muligt at signalere til de danske tropper, der var indkvarteret på Als. Fra den 15. marts var møllen under konstant beskydning, og den 10. april blev den skudt i grus af de tyske tropper. 

Efter krigen blev Dybbøl Mølle genopført af den gamle dansksindede møllerslægt, som i 1895 overdrog den til et konsortium med redaktør, senere rigsdagsmand H.P. Hanssen i spidsen. I 1920 blev Dybbøl Mølle overtaget af en selvejende institution, bl.a. med de danske soldaterforeninger, der fortsat er driftherre. 

Dybbøl Mølle brændte fjerde gang i 1935, antageligt som følge af en kortslutning. Den blev genopført og fortsatte som korn- og grynmølle frem til 1990. Herefter har den fungeret som museumsmølle, drevet af Museet på Sønderborg Slot. Omfattende restaureringer af såvel vindmøllen som møllerboligen blev foretaget i årene 2006-11 og bekostet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal. 

Op til Genforeningsjubilæet i 2020 blev Dybbøl Mølle nænsomt renoveret, ydervæggene blev kalket, og der kom nye møllevinger.

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Opdateret af Redaktionen 2024.